Vertikalt landbrug kan sikre Danmark fødevaresikkerhed i en fremtid med ekstremt klima
Nordic Harvest har udviklet et vertikalt landbrug, der dyrker kål og krydderurter i et kontrolleret miljø. I en stor lagerhal i Taastrup producerer Nordic Harvest grøntsager i 14 etager, og har allerede en aftale med Salling Group, der gør, at de har konstant udsolgt af deres varesortiment.
Nordic Harvest vil bevise at det kan lade sig gøre at flytte fødevareproduktion fra land til by, så man kan producere på et mindre areal, og få en afgrøde, der har fået de bedste vækstbetingelser uden brug af gødning og pesticider. På den måde frigør man arealer, der kan blive brugt til genskovning i Danmark og medvirker til at reducere landbrugets CO2-udslip.
KPMG rådgiver start-ups som Nordic Harvest, der befinder sig i vækstfasen, til at opnå en bedre økonomistyring og selskabsstruktur.
Jeg har arbejdet sammen med KPMG i fem år på det her projekt, hvor KPMG har investeret i mig som potentiel kunde og har støttet mig og troet på, at jeg nok skulle nå i mål. Derudover har KPMG også hjulpet mig med noget af det mere komplicerede lovstof indenfor afgifter.