Selvom danske virksomheder i flere år har været vant til at medtage visse CSR-emner i deres rapportering, introducerer de europæiske standarder for bæredygtighedsrapportering (ESRS) en helt ny æra for bæredygtighedsrapportering. I denne artikel zoomer vi ind på det øgede fokus på oplysninger om værdikæden, der skal indgå i bæredygtighedsrapporteringen.

Det nyligt offentliggjorte Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) introducerer et behov for dybere indsigt i virksomhedernes værdikæder. Som en del af målsætningen om gennemsigtighed i ESRS skal virksomhederne medtage oplysninger om værdikæden i langt større omfang end tidligere. Der kræves ikke oplysninger om alle enheder i værdikæden, men kun om væsentlige påvirkninger og risici. En påvirkning eller risiko i værdikæden er væsentlig, når den falder inden for det omfang, der er defineret i virksomhedens dobbelte væsentlighedsvurdering.

Når bæredygtighedsrapportering skal indeholde oplysninger om værdikæden

I ESRS 1 General requirements og ESRS 2 General disclosures indføres samspillet mellem virksomheden og dens værdikæde. Der lægges vægt på behovet for at kende de vigtigste områder i værdikæden, da disse potentielt også kan blive en væsentlig påvirkning eller risiko for virksomheden.

Det er vores erfaring, at langt de fleste virksomheder er nødt til at gøre en indsats for at kunne vurdere, hvilke dele af deres værdikæde der vil være væsentlige for de nye rapporteringskrav, da dette fokus ikke tidligere har været en del af bæredygtighedsrapporteringen. Virksomheder, der tidligere har arbejdet med en væsentlighedsvurdering i deres bæredygtighedsrapportering, synes at have en mere fokuseret rapportering, hvilket også er formålet med den dobbelte væsentlighedsvurdering, nemlig at sætte det rette fokus og sikre en relevant bæredygtighedsrapportering.

Hvordan man identificerer væsentlige oplysninger i værdikæden

For at identificere væsentlige påvirkninger og risici skal virksomhederne kende de kritiske afhængigheder og påvirkninger i værdikæden. Disse er hjørnestenene i, hvordan den dobbelte væsentlighedsvurdering skal udarbejdes.

Det bedste udgangspunkt for at identificere væsentlige oplysninger om værdikæden er at kortlægge de komponenter og tredjeparter, der indgår heri. Dette uanset om det blot er en compliance opgave, eller om det skal bruges til at udnytte kommerciel værdi.

En dobbelt væsentlighedsvurdering er en øvelse med flere lag. Det overordnede formål er at identificere påvirkninger, risici og muligheder, der både er væsentlige i forhold til påvirkninger og økonomi. For at nå dette resultat skal der tages hensyn til både faktiske og potentielle forhold samt påvirkninger og risici på kort, mellemlang og lang sigt. 

Efter vores mening er øvelsen med at kortlægge væsentlige tredjeparter en meget meningsfuld måde at starte den dobbelte væsentlighedsproces på, uanset ambitionsniveauet for ESG-rapporteringen.