I KPMG’s CEO Outlook for 2022, er administrerende direktører fra over 1.300 af verdens største virksomheder blevet spurgt om deres strategier og syn på fremtiden. Undersøgelsen afslører bl.a. et skifte i synspunkterne sammenlignet med KPMG's CEO Outlook Pulse-undersøgelse, som blev foretaget før Ruslands invasion af Ukraine.
Undersøgelsen viser, at 58% af de globale leder forventer en mild og kort recession, der vil vare 3-6 måneder. Derudover mener 14% af de globale CEO'er, at en forestående recession er blandt de mest presserende bekymringer i dag, hvilket er en lille stigning sammenlignet med begyndelsen af 2022 (9 procent). Det er dog ikke den største kilde til bekymring - listen toppes nemlig af træthed oven på pandemien.
86% af de administrerende direktører forventer, at en recession vil ramme i løbet af det næste år, og 71% forudser, at den vil påvirke deres virksomheds indtjening med op til 10 procent. Tre fjerdedele af de globale ledere mener, at en recession vil forstyrre den forventede vækst i deres virksomhed, men et lignende antal har dog allerede taget deres forholdsregler forud for en truende recession.
Hvilken indvirkning har en recession på ESG?
På trods af geopolitiske og økonomiske udfordringer udviser 71 procent af lederne stor tiltro til den globale økonomis vækstudsigter over de næste 3 år. Derudover er 85% sikre på at deres organisation vil opleve vækst i løbet af de næste 3 år - dette er på nivau med tidligere i år en lille nedgang fra 2021, hvor tallet lå på 87%.
Imens administrerende direktører stræber efter at bevare optimismen og forberede deres virksomheder på en kommende recession, så peger indikatorer på, at fremskridt indenfor ESG vil lide som følge heraf. Vores undersøgelse viser nemlig, at dét at sikre sin virksomhed mod recessesionen i mange tilfælde vil ske på bekostning af at fremme virksomheders indsats med ESG. Mens den økonomiske usikkerhed fortsætter, holder 50 procent en pause eller genovervejer deres eksisterende eller planlagte ESG-indsats i løbet af de næste 6 måneder, mens 34 procent allerede har taget dette skridt.
Kontakt os, og læs flere indsigter her
Mia Duelund
Head of Markets & Communication - Central Services
KPMG i Danmark