Globale fintech-investeringer dykker på trods af stærke VC-finansieringer

Efter et godt år for fintech i 2021, har de globale investeringer i fintech taget et dyk fra $111,2 milliarder fordelt over 3.372 handler i H2’21 til $107.8 milliarder og 2.980 handler i H1'22.
Den samlede volume af fintech-investeringer og -handler faldt i både Amerika og EMEA, mens APAC oplevede et højdepunkt for fintech-investeringer.

De globale tal er dog stadig solide sammenlignet med tidligere tendenser - specielt taget i betragtning af udfordringerne, der påvirker det bredere investeringsmarked, herunder geopolitisk usikkerhed, voksende inflation og stigende renter.

Download den fulde rapport nedenfor, og bliv klogere på de globale og regionale fintech-trends for første halvdel af 2022.

Global fintech investment activity graphic

Hovedindsigter fra rapporten

VC-investeringer i fintech forbliver robuste og sætter ny europæisk rekord

Mens VC-investeringerne globalt faldt fra $66,5 milliarder i H2'21 til $52,6 milliarder i H1'22 var beløbet stadig solidt. Mens Amerika tiltrak den største mængde af VC-finansiering ($27,2 milliarder), oplevede EMEA et nyt rekordhøjt finansieringsniveau for en 6-måneders periode ($16,6 milliarder), ledet af verdens to største finansieringsrunder for fintech: en $1,1 milliard-investering fra tyske Trade Republic og en 1 milliard dollar-investering fra UK-baserede Checkout.com.

IPO-aktiviteten er på et minimum

Den globale turbulens på de offentlige markeder havde stor indflydelse på værdiansættelsen af ​​mange offentlige tech-virksomheder i H1'22, herunder også fintechs.

Dette, kombineret med andre udfordrende markedsfaktorer, bragte IPO-aktiviteten ned til et minimum - en tendens, der forventes at fortsætte gennem H2'22. Dette er derfor ikke de optimale omstændigheder for virksomheder, som har planlagt at rejse kapital i næste halvår af 2022.

Investorer er på udkig efter den næste store fintech-mulighed

I 2021 så vi, at investeringerne i fintech var ud over det sædvanlige, da investorer strømmede til for at foretage investeringer i sektoren. Mens investeringerne er faldet tilbage til tidligere niveauer, forventes det, at fintechs igen bliver et vigtigt fokus for investorer i H2'22 og i 2023.
Det forventes dog, at fintech-investorerne bliver mere kræsne med deres investeringer ved at sætte større fokus på rentabilitet og cash flow, når de skal vurdere deres muligheder.