I KPMG har vi et sæt af værdier, som gennemsyrer alt hvad vi gør. To af disse værdier er Together og For Better – at stå sammen for det bedre. De værdier passer godt sammen med alt hvad Team Rynkeby står for, og derfor er vi stolte af at sponsorere deres hold for 5. år i træk. Team Rynkeby er et velgørenhedscykelhold bestående af 2.400 motionscykelryttere og 550 hjælpere fordelt på 59 lokale hold. Hvert år cykler de fra Danmark til Paris med det gode formål om at samle penge ind til alvorligt syge børn – et formål, som vi, i KPMG, er glade for at støtte op om.
I år har vi derfor opgraderet vores sponsorskab ved at blive Platinsponsor og dermed sponsorere ikke ét men 6 hold. Det er utroligt vigtigt for os at gøre en forskel, både i vores lokalmiljø og i vores samfund. Vi støtter i år følgende seks hold:
- Team Nordsjælland
- Team Østjylland
- Team Nordjylland
- Team Galibier
- Team Rigshospitalet
- Team Odense
Blandt vores medarbejdere skaber vores engagement og støtte til Team Rynkeby også stor stolthed. I 2022 er vores bestyrelsesforkvinde, Anja Bjørnholt Lüthcke, sågar selv en del af Team Rynkebys hold i Nordsjælland for femte år i træk - og hun har endda cyklet hele vejen til Paris i 2018 og 2019.
Vi glæder os til følge holdenes træning samt deres vej mod Paris!
Kontakt os og læs mere om vores services her:
Anja Bjørnholt Lüthcke
Partner, Statsautoriseret Revisor
KPMG i Danmark
Mia Duelund
Head of Markets & Communication - Central Services
KPMG i Danmark