Der er et stort potentiale i at bruge conversational AI i form af chat- og voicebots til at automatisere kommunikation med kunderne, fordi det er så let for kunderne at bruge. Samtaler er en interaktionsform vi alle kender i forvejen, og derfor fungerer den for alle typer af brugere.
Alt for mange virksomheder og organisationer er dog desværre kommet dårligt fra start med chatbots, der ikke løser reelle problemer – og de har måtte slukke for dem igen eller erkende, at de ikke forandrede noget for hverken brugere eller virksomhed. Det vil vi gerne lave om på, og derfor går KPMG til kamp mod de dårlige chat- og voicebots.
Modsat andre tekniske løsninger, er chatbots nemlig ikke succesfulde bare fordi de teknisk set ”virker” – de er succesfulde, når de løser et rigtigt problem. Og selv her er de ikke færdige. De skal tilpasses løbende, så de kontinuerligt stemmer overens med kundernes behov, der ændrer sig over tid.
I mødet med kunderne er chatbots en lettilgængelig løsning. En god chatbot er bygget på et velfungerende samarbejde mellem lingvister, samtaledesignere, udviklere, platformsarkitekter, kundeservice-specialister, forretningsejere og data scientists. At bygge automatiske samtaler med kunderne kræver altså andre færdigheder, end det kræver at bygge anden digital selvbetjening.
Kontakt KPMG for at høre mere om, hvordan vi kan bygge en velfungerende chat- eller voicebot, der gør livet lettere for din organisation.