På trods af et fald i antallet af handler forblev VC-investeringerne globalt set stærke i 4. kvartal af 2019. Selvom det samlede niveau for VC-investeringer faldt kraftigt i 2019, sammenlignet med det exceptionelle rekordår i 2018 på USD 298 milliarder, forblev niveauet stadig markant højere end alle tidligere år.

USA er fortsat verdensmestre i VC-investeringer for trods et lille dyk i løbet af 2019 forblev både det samlede antal VC-deals og det samlede investeringsbeløb meget robuste. VC-markedet har bredt sig uden for Silicon Valley, hvilket har det gjort amerikanske marked mere forskelligartet, og en række byer har da også været i stand til at tiltrække store VC-investeringer i 4. kvartal.

For tredje år i træk satte Europa en ny årlig rekord for VC-investeringer. Lande over hele Europa oplevede store investeringer - ud over Storbritannien, Tyskland og Israel har Holland, Frankrig og Litauen alle tiltrukket investeringer på mindst USD 100 millioner dollars. De stigende investeringer bekræfter at VC-markedet er modnet i hele regionen.

Globale trends i 2020:

Som et resultat af de igangværende Brexit-forhandlinger, de fortsatte spændinger mellem USA og Kina og mere lokale udfordringer i en række lande, forventes den politiske og økonomiske usikkerhed at forblive temmelig høj i flere regioner i 2020. Det amerikanske præsidentvalg i november 2020 kan også medføre en vis tilbagetrækning mod midten af året, da investorerne afventer resultatet af valget - selvom valget også kan skabe et opsving i børsnoteringer hos virksomheder, der er interesseret i at komme på børsen før valget.

Fintech-, biotech- og B2B-tjenester forventes fortsat at tiltrække masser af VC-investeringer.

graf over global venture financing

Følg os