Hvis du ønsker at kontakte Karsten kan de ske på mail: karbgl@kpmg.com eller tlf. nr. +45 51 58 29 44
Karsten er partner og statsautoriseret revisor i Audit. Han kom første gang til KPMG Danmark i 1996, og efter en årrække væk, vendte han tilbage til KPMG i 2023.
Karsten har mere end 25 års erfaring med revision, regnskab og rådgivning fra Danmark og Tyskland inden for en lang række områder, sektorer og brancher med fokus på multinationale virksomheder (MNC), store og mellemstore virksomheder. Han er også en del af KPMG's "German Desk" i Danmark, der koordinerer aktiviteter på tværs af grænser.
Karsten har stor erfaring med cross-border koncernrevisioner, revision af datterselskaber samt revision af lokale nationale regnskaber, både i overensstemmelse med den danske årsregnskabslov og IFRS, herunder offentligt ejede enheder, der anvender særskilte regler og bestemmelser.
Gennem en mangfoldig kundeportefølje har Karsten solid erfaring med at yde konstruktiv og praktisk rådgivning med fokus på at bygge bro mellem forskellige faglige kompetencer og funktioner, herunder at sikre samarbejde og løbende sparring mellem ledelse og rådgivere.
-
Statsautoriseret revisor
-
Cand.merc.aud, Aalborg Universitet