Vækstudsigterne i Norden har ændret sig i løbet af det sidste år. Nordens CEO'er er nu mærkbart mere optimistiske med hensyn til væksten i deres egen virksomhed og land end væksten i den globale økonomi. Dette afspejler, at de nordiske landes økonomier har deres egne konkrete styrker, som kan kompensere for et lavere tempo i verdensøkonomien.

I en verdenssituation præget af usikkerhed er det bemærkelsesværdigt at se, hvordan nordiske topledere flytter fokus for deres geografiske ekspansion til nye markeder – især Afrika og Mellemøsten og projekter relateret til Kinas ambitioner om at genopbygge Silkevejen. I tråd med dette udtrykker Nordens CEO'er flere betænkeligheder omkring Brexit end deres CEO-kolleger i resten af verden. Det skyldes, at den nordiske eksport til Storbritannien sandsynligvis vil blive pålagt afgifter, og at alle nordiske lande har overskud på deres varehandel med Storbritannien.

Som KPMG's CEO Outlook 2019 viser, har de nordiske CEO'er dog en positiv tilgang og et stærkt fokus på at opbygge fremtidens arbejdsstyrke og imødegå de risici, den digitale transformation indebærer. Selvom dette har skabt øget tillid til deres egen vækst, er de nordeuropæiske ledere dog ikke overmodige. De har fortsat en realistisk vurdering af virksomhedernes behov og deres egne lederevner.


Download det nordiske sammendrag af CEO Outlook