Skip to main content

      EU’s direktiv om det nye ”Digital Product Passport” (DPP) nærmer sig. For tekstilvirksomheder er det digitale produktpas ikke bare en compliance-udfordring, men en mulighed for at forstærke tilliden til deres brand, gennemsigtigheden af deres forsyningskæde og virksomhedens modstandsdygtighed i et marked, hvor evnen til at spore produkters rejse og livscyklus, er afgørende. Tidlige indsigter fra vores europæiske undersøgelse viser hvordan first-movers forbereder sig.

      På et globalt plan er mange virksomheder begyndt at implementere DPP – de anerkender risiciene ved non-compliance og potentielle forstyrrelser i deres forsyningskæde. At agere allerede nu handler om mere end bare parathed – tilfælde af non-compliance kan skade virksomhedens omdømme og pålidelighed blandt samarbejdspartnere og interessenter.

      Kravene til DPP er ved at blive færdiggjort og implementeringen nærmer sig hastigt. Tekstilprodukter vil snart blive påkrævet et DPP: et digitalt bevis, som kan tilgås via en QR-kode på mærket, der oplyser om materialer, oprindelse, holdbarhed, reparationshistorik, genanvendelighed og miljøpåvirkning. Virksomheder bør nu begynde forberedelsen af DPP-implementeringen for at undgå akutte problemer i sidste øjeblik og opbygge tillid. Organisationer, der er hurtige til at integrere DPP, vil også positionere sig stærkere ift. fremtidig lovgivning og modeller for cirkularitet og sporbarhed af produkters livscyklus

      Riikka Leppanen
      Riikka Leppanen

      Senior Manager, Audit

      KPMG in Denmark

      Nicolai Hoffmann
      Nicolai Hoffmann

      Manager, Audit

      KPMG in Denmark


      Vigtige indsigter


      • Tidlig handling styrker konkurrenceevnen

        Tekstilvirksomheder, der allerede nu begynder implementeringen af det digitale produktpas (DPP) vil blive belønnet med konkurrencemæssige fordele ift. compliance-parathed, differentiering fra konkurrenter og forbrugertillid - og samtidig undgå potentielle driftsforstyrrelser, der opstår i sidste øjeblik

      • DPP er mere end bare et regulatorisk krav

        Udover at være et krav fra EU, kan DPP understøtte strategiske mål, herunder modstandsdygtighed i ens forsyningskæde, udvikling af den cirkulære økonomi og en øget gennemsigtighed for ens kunder og interessenter. 

      • Implementering kræver forberedelse på tværs af afdelinger

        En succesfuld integration af DPP involverer parathedsvurderinger, medarbejdertræning, system- og softwareopdateringer, onboarding af leverandører og skarp datastyring og -kontrol for at sikre pålidelig og kvalificeret data. 

      • DPP vil omfatte alle i industrien

        Modsat nogle direktiver, forpligter DPP på produktniveau uafhængigt af virksomhedsstørrelse eller indtægt, hvilket gør det relevant for alle tekstilvirksomheder at forberede sig grundigt på dens implementering. 

      • Øget gennemsigtighed og sporbarhed fremtidssikrer

        Ved at integrere DPP i produktdesign og virksomhedsdrift, imødekommer virksomheder ikke kun de kommende krav fra EU, men styrker deres evne til at spore, kommunikere og forbedre deres bæredygtighedsprofil og -performance gennem hele værdikæden. 



      Tidlig implementering af DPP kan give din virksomhed tid til at opbygge nødvendige interne kompetencer og sikre compliance i et marked, hvor bæredygtighed allerede er et succeskriterie.

      Det kræver adskillige trin at sikre en DPP-implementering, der skaber værdi og understøtter strategiske og operationelle mål. Det indebærer træning og parathedsvurderinger for at give medarbejdere den nødvendige viden og færdigheder, samt system- og softwareintegration, der sikrer at den digitale infrastruktur kan understøtte DPP-datastrømme og opbevaring. Det inkluderer også onboarding af leverandører, hvilket er afgørende for sammenhængende dataudveksling på tværs af værdikæden, og dataindsamling og -styring for at sikre pålidelig information af høj kvalitet, der imødekommer regulatoriske krav. Endelig er det afgørende at sikre overensstemmelse mellem performance metrics, politikker og strategi for at sikre, at DPP-indsatsen integreres i bredere bæredygtigheds- og driftsmål.


      Nogle operationelle og strategiske fordele, ud over compliance, inkluderer:


      • Modstandsdygtige forsyningskæder
      • Forstærkning af den cirkulære økonomi ved hjælp af produktlivscyklusdata, genbrug og genanvendelse
      • Fordelen ved at være first-mover, som kan skabe en konkurrencefordel i form af differentiering
      • Bedre gennemsigtighed for forbrugere
      • Reduceret miljøpåvirkning

      DPP blev introduceret i ecostandard-forordningen - Ecodesign for Sustainable Products Regulation (ESPR) – som har været i kraft siden den 18. juli 2024 og vil blive pålagt adskillige produktkategorier, herunder tekstiler. I modsætning til anden lovgivning, der kun gælder for store virksomheder, er DPP-kravene produktbaserede, hvilket betyder, at de gælder uanset virksomhedens størrelse eller omsætning.

      DPP vil fungere som et digitalt bevis, der tilbyder standardiserede, let tilgængelige oplysninger om et produkts bæredygtighedsprofil. Selvom de nøjagtige kriterier og krav forbliver ukendte indtil vedtagelsen af delegerede retsakter (som forventes i 2027 med 18 måneders frist til udrulning), har vi allerede kvalificerede antagelser om potentielle krav. Der vil blive krævet data fra forskellige stadier af produktets livscyklus, og nedenfor gives eksempler på mulige kriterier og krav¹:

      • Inflow og produktionsdata
        Eksempler på relevant data fra dette stadie inkluderer miljøaftryk samt vandforbrug og effektivitet
      • Data om levetidsydelse
        For the use phase, possible examples include disclosure of data on reusability and durability.

      • "End of Life" data
        I slutningen af produktet livscyklus, kan relevant data inkludere data om mulighederne for genanvendelse og genfremstilling samt potentialet for materialegenvinding.

      1) Forordning - EU - 2024/1781 artikel 5.

      Ved at gøre disse data tilgængelige i EU's digitale register – sandsynligvis via en QR-kode på produktets mærke – giver DPP forbrugere, investorer og andre interessenter mulighed for at sammenligne og træffe informerede, ansvarlige valg. Det understøtter også due diligence ved at forbedre sporbarheden af råmaterialer og produktionsprocesser, hvilket hjælper virksomhederne med at tilpasse sig både lovgivningsmæssige og markedsmæssige forventninger.

      Ud over produktspecifikke krav skal virksomhederne også oplyse om horisontale krav – regler, der gælder for alle produktkategorier inden for anvendelsesområdet. Disse omfatter aspekter såsom muligheden for at reparere produkter og andelen af genanvendt indhold². Disse forpligtelser forventes at blive rullet ud i 2027 og 2029 med effekt ca. 18 måneder derefter. De horisontale krav vil ikke kun omfatte tekstil- og beklædningssektoren, men også andre industrier, der er omfattet af DPP, såsom møbler, kemikalier, dæk, aluminium, jern og stål.

      2) Ecodesign for Sustainable Products and Energy Labelling Working Plan 2025-2030 side 6.

      Taget i betragtning at designcyklussen for tekstilprodukter ofte varer mellem 12 og 24 måneder, er det afgørende at starte nu for at sikre en glidende proces, der giver dig mulighed for at forbedre bæredygtighedsaspekter før produkterne når forbrugere, investorer og andre interessenter.

      Vores anbefalede tilgang fastsætter rammerne for best-practice faser, der kan tilpasses den enkelte virksomheds specifikke processer og produktudviklingshastighed: (1) begynd med en parathedsvurdering for at udarbejde en køreplan og (2) fortsæt med efterfølgende onboarding af software og leverandører for at sikre teknisk integration.

      At handle tidligt understøtter ikke kun rettidig compliance, men kan også skabe en fordel over konkurrenter da det giver virksomhederne mulighed for at integrere og prioritere sporbarhed i produktudvikling, styrke samarbejdet med leverandører og forbedre gennemsigtighed og modstandsdygtighed i hele værdikæden. 

      Mens en miljøvaredeklaration - Environmental Product Declaration  (EDP) – kvantificerer et produkts miljøpåvirkning baseret på en vurdering af dets livscyklus, giver det digitale produktpas - Digital Product Passport (DPP) – bredere oplysninger om produktet for at understøtte cirkularitet, modstandsdygtighed og sporbarhed i produktdesign. 



      Primært fokus


      Anvendelsesområde

      Miljøvaredeklaration (EDP) 


      Data om miljøperformance og -påvirkning (LCA-baseret) 



      Hovedsageligt brugt til ekstern kommunikation vedrørende miljøaftryk 


      Digitale produktpas (DPP) 


      Omfattende data om produktets livscyklus (materialer, muligheder for reparation, miljøaftryk osv.) 

      Ekstern kommunikation omkring præstation i den cirkulære økonomi i et bredere omfang


      At starte tidligt med implementeringen af DPP er afgørende, specielt i Danmark, hvor bæredygtighed kan være en uundværlig konkurrencemæssig fordel for tekstilvirksomheder. DPP forpligter på produktniveau, uafhængigt af virksomhedsstørrelse, og virksomheder, der er hurtige til at integrere det, forventes at være bedre udstyret til at møde forventninger og få en førende position i markedet.

      Nicolai Hoffmann, Manager, ESG Advisory Services



      Har du brug for støtte i at bygge på dit ESG arbejde og navigere i kravene for DPP? 


      Ved at handle hurtigt, kan virksomheder skabe en fordel over konkurrenter ved at lave regulatoriske krav om til muligheder for forbedret gennemsigtighed, effektivitet og differentiering.

      Vi hjælper virksomheder med at frigøre forretningsværdi ved at muliggøre bedre styring og kontrol af produktdata og sporbarhed, understøtte mere cirkulære forretningsmodeller, styrke kundetilliden og forbedre positioneringen af brandet.

      Hvis du gerne vil høre mere eller har spørgsmål omkring implementeringen af DPP, er du mere end velkommen til at række ud til vores ESG-team. 



      Andre relevante services og indsigter

      Service

      Vi hjælper jer med at gøre bæredygtighed til en integreret del af jeres virksomhed og guider jer sikkert gennem kravene.

      Service

      Vi hjælper jer med at få overblik over krav og data, sikre gode processer og udforske forretningsmuligheder undervejs.

      Indsigt

      Den massive bølge af ESG-rapportering, der skyller ind over Europa: Danske virksomheder er foran, men fuld gennemsigtighed er stadig en udfordring.

      Kontakt os

      Du er meget velkommen til at kontakte os, hvis du vil høre mere om hvordan, vi kan hjælpe dig med ESG-rapportering. 

      Riikka Leppanen
      Riikka Leppanen

      Senior Manager, Audit

      KPMG in Denmark

      Nicolai Hoffmann
      Nicolai Hoffmann

      Manager, Audit

      KPMG in Denmark

      Tilmeld dig KPMG insights nyhedsbrev

      Omsæt indsigt til handling med unikke perspektiver og handlingsorienterede indsigter, der adresserer de mest presserende spørgsmål på C-suitens dagsorden. Vi dækker emner som ESG, nye teknologier, transaktioner og finansielle tjenester.