FY23 var kontrasternes år og bød på hidtil usete begivenheder. På trods af dette opnåede KPMG i Danmark en samlet omsætningsvækst på 9% på tværs af Advisory, Audit og Tax. Vores samlede omsætning steg fra DKK 1.365 mio. i 2021/2022 til DKK 1.486 mio. i 2022/2023.
Ligesom mange andre danske virksomheder har vi forudset og forberedt os på en potentiel opbremsning i væksten, og vi vil fortsat fokusere på at sikre en bæredygtig og ansvarlig udvikling. Når vi ser ind i endnu et uforudsigeligt år, vil vi gøre vores bedste for løbende at tilpasse vores strategi til den aktuelle markedssituation og verden omkring os - og altid sørge for, at vi fortsætter med at skabe tillid og give vores medarbejdere, kunder og samfund de bedste forudsætninger for at håndtere uforudsigelighed og sætte kurs mod reel forandring.