Introduktion og formål
Teknologi udvikler sig konstant og er med til at forme og forandre både den måde, virksomheder fungerer på, og hvordan mennesker interagerer med hinanden. Når vi omsætter data til værdi for vores kunder med højere kvalitet, hastighed og i større skala, opstår der uundgåeligt etiske dilemmaer og udfordringer, som vi skal forholde os ansvarligt til.
Hos KPMG beskriver vores globale Code of conduct det ansvar, alle medarbejdere har over for hinanden, vores kunder og samfundet. Vores værdier ligger til grund for vores daglige adfærd og beslutninger, og vores politikker og standarder for informationssikkerhed sikrer, at vi beskytter fortroligheden, integriteten og tilgængeligheden af vores data herunder personoplysninger.
Som et supplement til vores værdier og retningslinjer for informationssikkerhed er denne politik for dataetik udarbejdet for at støtte os i at træffe ansvarlige beslutninger om, hvordan vi håndterer data og udvikler samt anvender nye digitale teknologier. Målet er at fremme en stærk og etisk datakultur i vores organisation og i vores samarbejde med omverdenen.
For mere information om, hvordan KPMG behandler personoplysninger, henviser vi til vores privatlivspolitik: