Skip to main content

      De første regler om producentansvar for emballage trådte i kraft allerede den 1. april 2024, hvorefter virksomheder, som er omfattet af producentansvar for emballage, skulle registrere sig i det nationale producentansvarsregister hos Dansk Producentansvar (DPA).

      Den 1. oktober 2025 trådte reglerne om udvidet producentansvar i kraft, hvorefter en ny betalingsforpligtelse følger. Dette får stor betydning for virksomheder, der tilgængeliggør emballage på det danske marked. Mange virksomheder mangler stadig at registrere sig i det nationale producentansvarsregister, og det kan få betydelige konsekvenser, hvis man ikke er klar i tide. 

      Hvad er udvidet producentansvar for emballage?

      Producentansvaret for emballage betyder, at virksomheder, der markedsfører emballerede produkter i Danmark, skal registreres og indberette de tilgængeliggjorte emballagemængder hos DPA. Dette omfatter emballageprodukter som eksempelvis plast, træ, pap, glas samt mad- og drikkekartoner.

      Herudover har virksomhederne nu ansvaret for at finansiere og sikre indsamling, sortering og genanvendelse af emballagen, når den bliver til affald. Betalingsforpligtelsen, som træder i kraft den 1. oktober 2025, forpligter således virksomhederne til at betale gebyrer, der dækker udgifterne til indsamling og behandling af emballageaffaldet. Gebyrernes størrelse afhænger af mængden og typen af emballage, virksomheden sætter på markedet.

      Hvem er omfattet?

      Alle virksomheder, der tilgængeliggør emballage på det danske marked for første gang – uanset om de producerer, importerer eller sælger varer med emballage – er i udgangspunktet omfattet af reglerne. Det gælder både store og små virksomheder samt webshops og virksomheder med fjernsalg til Danmark. Producentansvaret bygger altså på princippet om, at ”forureneren betaler”.

      Mange virksomheder mangler stadig at registrere sig

      En undersøgelse fra Miljøstyrelsen fra februar måned viste, at kun fire ud af ti virksomheder kendte til lovgivningen om udvidet producentansvar for emballage. Tusindvis af virksomheder mangler derfor stadig at registrere sig i det nationale producentansvarsregister. Manglende registrering kan føre til bøder og i yderste konsekvens udelukkelse fra markedet, og det er derfor vigtigt at handle nu, hvis din virksomhed endnu ikke har styr på registrering og indberetning af emballagemængder.

      Foruden registrering i producentansvarsregistret er medlemskab af en såkaldt kollektiv ordning i de fleste tilfælde et lovkrav. Den praktiske håndtering af emballageaffald varetages af den kollektive ordning, og det er op til virksomhederne selv at vælge den kollektive ordning, der passer bedst til den enkelte virksomheds behov.

      Brug for hjælp?

      Det nye producentansvar er komplekst og rummer mange faldgruber. Det er således afgørende at få fastlagt sin forsyningskæde og emballagemængder mv. for at sikre, at der leves op til de nye krav.

      Vi står klar til at assistere, hvis din virksomhed har brug for hjælp til at navigere i producentansvaret.

      Sebastian Houe

      Partner, VAT, Customs & Excise Duties

      KPMG Acor Tax in Denmark

      Lena Chuhaiber

      Consultant, VAT, Customs & Excise Duties

      KPMG Acor Tax in Denmark

      Seneste nyheder

      Something went wrong

      Oops!! Something went wrong, please try again

      Tilmeld dig skattenyheder

      Omsæt indsigt til handling med unikke perspektiver og handlingsorienterede indsigter, der adresserer de mest presserende spørgsmål på skattedagsorden.