Økonomisk usikkerhed ser endelig ud til at begynde at aftage, men usikkerheden i bestyrelseslokalerne synes at være på sit højeste i hele forsikringsbranchen. Og med god grund: forsikringsselskabernes administrerende direktører står over for et komplekst sæt af pres og udfordringer — vækst, digital transformation, talent og bæredygtighed — som kræver modige beslutninger og konkrete handlinger. Beslutningerne, der træffes i dag, vil være med til at forme virksomheden langt ud i fremtiden.
Men på trods af økonomiske modvinde er forsikringsdirektørerne optimistiske omkring deres muligheder for at vækste deres virksomhed de næste tre år — både hvad angår indtjening og medarbejderantal. Konkurrencen er dog stigende, og organisationer trækker på flere forskellige værktøjer for at fremme den vækst, de har brug for. Direktørerne fokuserer stærkt på at accelerere deres digitale transformation, levere på deres ESG-mål og øge produktiviteten. Samtidig anerkender de behovet for at tilføre organisationen nyt talent og omfavne ny teknologi — særligt generativ AI — hvis de ønsker at nå deres vækstmål.