Morten Mønster har valgt at træde tilbage som KPMG’s Senior Partner og CEO med øjeblikkelig virkning. Fratrædelsen skyldes familiære årsager og en umiddelbar prioritering af familien.
Bestyrelsesformand for KPMG i Danmark Klaus Rytz siger:
”Bestyrelsen og partnergruppen er taknemmelige for den tid og den store indsats, som Morten har lagt i KPMG både som leder af vores rådgivningsenhed og senest som Senior Partner. Vi forstår og respekterer fuldt ud beslutningen om at træde tilbage, og vi vil gerne takke Morten for hans mangeårige bidrag til KPMG’s succes siden genrejsningen i Danmark i 2014”
KPMG's bestyrelsesformand Klaus Rytz indtager rollen som midlertidig Senior Partner og vil sammen med den nuværende ledelse og partnere fortsætte KPMG’s videre vækst. Der vil sideløbende blive søgt efter en permanent erstatning på posten som Senior Partner og CEO.
Morten Mønster siger:
“Jeg har i dialog med bestyrelsen valgt at træde tilbage af familiære årsager pr. dags dato. Jeg takker for mange gode år i ledende positioner med genrejsning af KPMG i Danmark siden juni 2014. Stort tak til kunder og mange dygtige medarbejdere.”
Parterne har ikke yderligere kommentarer til sagen.
Mia Duelund
Head of Markets & Communication - Central Services
KPMG i Danmark