Stigende geopolitiske spændinger, rentenedsættelser og blandede nyheder om beskæftigelsen. I det seneste kvartal har verden været vidne til sin del af usikkerhed og ustabilitet. For CEO’s og globale ledere har forholdene uden tvivl været udfordrende, men der er tegn på, at stadig mere proaktive politiske og økonomiske tiltag kan hjælpe os gennem de urolige tider.
I den seneste KPMG Global Economic Outlook er der særligt to markante nedslagspunker i dataene. Verden ser ud til langsomt at finde den rette balance mellem at vende tilbage til vækst og have kontrol med den stigende inflation.
Dataene i vores seneste rapport fremhæver den målrettede indsats, som centralbanker verden over har gjort for at kontrollere leveomkostningerne og de inflationsudfordringer, som alle, inklusive virksomheder, står overfor lige nu. Mens der var en forsigtig optimisme om at vende tilbage til en bæredygtig vækst, befinder vi os nu i en "vent og se"-fase, hvor meget afhænger af en fremtid, der potentielt vil blive drevet af konflikter om told.
KPMG Global Economic Outlook afspejler den usikkerhed, verden står overfor lige nu, men på trods af, hvad vi har været vidner til i de seneste uger, fremhæver den også et ønske blandt mange nationer om at vende tilbage til en mere stabil kurs – noget, der kan opnås inden 2026 gennem samarbejde og en beslutsomhed om at overvinde de forhindringer, der ligger foran os.
Den globale vækst forventes at ramme 3,1% i 2024, hvilket er lidt lavere end i 2023 og lavere end før pandemien, hvor tallet var 3,6% fra 2000 til 2019. I 2025 forventer vi, at væksten når 3,2%, før politiske beslutninger efter valget i USA sætter en dæmper på den globale vækst til 3,0% i 2026. Inflationen forventes at fortsætte med at aftage fra nu og frem til midten af 2025. Prognosen for tiden derefter afhænger i høj grad af tempoet i toldsatserne og om vi ser en handelskrig bryde ud.
Geopolitiske risici forbliver høje. Med resultatet af det amerikanske valg forventes inflationsfremmende handels- og immigrationspolitikker at bremse kreditlempelser. Renten på obligationer er allerede steget som reaktion på frygten for stigende statsgæld og højere inflation. En større ændring i toldsatserne i USA kan udløse gengældelsesforanstaltninger.
De fleste større centralbanker, bortset fra Bank of Japan, har iværksat rentenedsættelser. Den amerikanske dollar blev oprindeligt svækket efter starten på Federal Reserves første rentenedsættelse i september, men den amerikanske dollar skiftede kurs og steg på baggrund af højere inflation, som forventet efter valget. Rusland og Tyrkiet, sammen med østeuropæiske lande, forventes at kæmpe med inflationen i længere tid.
Den globale inflation er aftagende som følge af højere renter, langsommere vækst, overskydende udbud og et fald i energipriserne. Inflationen i service-sektoren er også begyndt at aftage. En vedvarende bekymring er de store lønstigninger i Europa, hvor væksten i produktivitet er langsommere. Der er en modreaktion på udenlandsk turisme, da det yderligere understøtter inflationen i service-sektoren.
Forsinkelser i effekterne af pengepolitikken vil skubbe virkningen af rentenedsættelserne til anden halvdel af 2025 og 2026. Vi kan se en medvind for store forbrugerkøb og erhvervsinvesteringer. Meget afhænger af den modvind gengældelsestold kan forårsage.
Aktivitet inden for Mergers and Acquisitions er klar til at stige med lavere renter og et rekordstort beløb af ubrugte midler i private equity-sektoren. Politisk usikkerhed, anti-corporate holdninger og protektionistiske politikker kan begrænse de største aftaler på tværs af grænser. Høje niveauer af politisk usikkerhed har tendens til at reducere antallet af M&A-transaktioner, øge tiden, det tager at afslutte dem, og begrænse de præmier, virksomhederne er villige til at betale for aftaler.
Finanspolitikken kan være mere stimulerende. COVID-periodens bevillinger er udløbet, men markedets deltagere satser på en ny bølge af stimulanser. De største udgifter forventes at være i pensioner, sundhedspleje og forsvar. Skattelettelser forventes at blive forlænget i fuldt omfang i USA; det, der er ukendt, er, hvordan multinationale selskaber, der ikke er beliggende i USA, vil blive behandlet.
