Sara Carstensen er ny partner i vores Large Cap-afdeling i Audit. Officielt er hun dog ikke helt startet endnu - indtil 3. april er hun nemlig på barsel med sit tredje barn. Dét at blive ansat, mens hun er på barsel, har for Sara haft stor betydning:
Jeg lægger ikke vægt på, at jeg har fået partnertitlen, men jeg lægger vægt på, at jeg bliver en del af en arbejdsplads, hvor de selv, mens man er på barsel, har lysten til at sige, at dig køber vi ind på. Velvidende om, at jeg først kunne starte fire måneder efter. Andre mennesker kunne være trådt ind og have udfyldt samme rolle som mig. Det siger meget om KPMG.
Sara stiftede første gang bekendtskab med KPMG tilbage i 2003, hvor hun kom hertil efter gymnasiet. Sara var ansat indtil 2008 og nu, 14 år senere, er hun tilbage igen. Selvom Sara ikke er trukket helt i arbejdstøjet endnu, så har hun allerede en klar idé om, hvad hun gerne vil bidrage med:
- I KPMG har vi et ønske om at ekspandere på Large Cap-kunder. Vi vil vise, at vi kan mere. Det er nogle kompetencer, jeg har, og som jeg gerne vil bidrage med. Når man er et sted, hvor man stadig er på en vækstrejse, så kan man spille mere ind. Samtidig vil jeg gerne vise, at man kan være mor til tre børn og have en mand, der arbejder i udlandet samtidig med, at man er partner. Dét vil jeg gerne promovere, og jeg tror på, at vi, i KPMG, har muligheden for at gøre en forskel.
Partnertitlen har aldrig været et mål i sig selv
Sara har passeret flere store milepæle i sin karriere, og som person har hun altid været målrettet. På trods af det, har hun aldrig selv haft et mål om, hvad hun ville opnå rent titelmæssigt. Det eneste mål hun altid har haft var at blive uddannet statsautoriseret revisor. For Sara gik den drøm i opfyldelse, da hun bestod den afsluttende eksamen på Børsen i 2012.
Ideen om at være revisor har fulgt Sara siden hun var barn. Begge forældre er bankuddannede, og hun lægger ikke skjul på, at det nok har haft en indflydelse på valget af karriere:
Jeg har altid vist, at jeg ville være revisor. I folkeskolen besluttede jeg, at jeg skulle i praktik som revisor, og det var en rigtig god oplevelse. Derefter var jeg fast besluttet på, at det skulle være min karrierevej, og det er jeg aldrig veget fra.
I løbet af sin karriere har Sara blandt andet arbejdet en årrække i USA, hvor hun – udover at arbejde med kunder – var en del af et projekt, der kiggede ind i revisionsprocessen af store kunder. Dette har givet hende vigtige erfaringer:
- Det har givet mig en forståelse for andet end at være revisor. Jeg har fået en forståelse for udviklingen af større projekter, herunder re-tænkning af nuværende forretningsgange, udvikling af brugbare IT-systemer, vigtigheden af multikulturelt og internationalt samarbejde og helt sikkert meget mere.
Karriere og privatliv skal kunne gå hånd i hånd
For Sara er det altafgørende, at der er en god balance mellem arbejdslivet og privatlivet. Dette var også årsagen til, at hun for få år siden valgte at forlade revisionsbranchen, da der simpelthen var mangel på forståelse for måden, hendes privatliv var strikket sammen:
- Min mand arbejder i Holland, og før corona rejste han tre-fire dage om ugen. Min daværende arbejdsplads havde svært ved at forstå, at jeg var alenemor med to børn flere dage om ugen. Selvom vi prøvede at finde ud af det med hjemmearbejde og hjælp fra familie, så fungerede det ikke. Som følge af det, valgte jeg at forlade branchen, fordi jeg ikke følte, at jeg fik den opbakning, jeg havde behov for.
Dét at Sara forlod branchen, og nu tre år senere vender tilbage, har heller ikke været helt uden overvejelser om, hvorvidt det vil fungere denne gang. De erfaringer hun har gjort sig, er samtidig også medvirkende til at forstærke hendes vision om en sund arbejdskultur, og samtidig håber Sara at være en rollemodel for andre:
Jeg har altid manglet en rollemodel i min karriere – og det kunne have været både en mand og en kvinde. Men jeg har helt klart manglet én som viste mig, at man kan have børn og karriere, og det samme kan din partner. Så man ikke står i en situation, hvor det er enten eller for én af parterne derhjemme. Det synes jeg er vigtigt, at vi kan tale om. Men det kræver også, at ens arbejdsgiver er indstillet på det.
Fordomme og egne erfaringer har ført til en vigtig vision
På trods af et udlandseventyr og drømme, der er gået i opfyldelse, så har Saras karriere ikke været uden bump på vejen. Hun er nemlig blevet mødt af flere fordomme, ofte på baggrund af sit køn:
Jeg har oplevet, at der blev stillet spørgsmål til mine kompetencer på en måde, der ikke nødvendigvis blev til mine mandlige kollegaer. Efter jeg fik børn, har jeg haft mandlige ledere, der prøvede at forklare mig, at hvis min kollega arbejder 80 timer, og jeg arbejder 40 timer, så bliver han forfremmet før mig. Det har jeg altid arbejdet hårdt imod. Jeg mener ikke, at man kan vurderes på det antal timer, man arbejder.
Lige præcis disse oplevelser gør, at Sara ønsker at gøre op med tankegangen om, at mange arbejdstimer er lig med bedre performance:
- Man får meget tilbage ved, at man som arbejdsgiver forstår, og også har interessen i, at der kan være perioder, hvor ens medarbejdere f.eks. har færre kunder som følge af andre prioriteter. For man er jo stadig en rigtig dygtig medarbejder. Revisionsbranchen har i årevis besluttet, at en god medarbejder er én, der lægger mange timer, og det er den kultur, jeg gerne vil gøre op med. Vi er ikke effektive, når vi arbejder over et vist antal timer, og vi får ikke bedre medarbejdere af, at de ikke har set deres familier i dagevis.
Til slut har Sara et vigtigt råd til yngre medarbejdere, som gerne vil gøre karriere. Fordi hun selv har manglet en rollemodel, fremhæver hun, at det er vigtigt, at finde en mentor som tror på en – og vigtigst af alt, skal man stå fast på den, man er:
Vær tro mod dig selv. Gør opmærksom på, hvem du er og vær ikke bange for at stå ved denne person. Ved at gøre det, håber jeg, at der er ledere, inklusiv mig selv, som lytter, tror på og supporterer dine ønsker til en karriere. Så det går i høj grad begge veje.