Dette webinar er afholdt

For english version click here

Det er nok gået de færreste forbi, at ESG de seneste par år er gået hen og blevet et stort og meget relevant emne. Det betyder, at virksomheder ikke længere kan undgå at forholde sig til det i en eller anden grad, for selv om man ikke nødvendigvis bliver omfattet af de nye regler fra et lovgivningsmæssigt synspunkt, er der stor sandsynlighed for, at man bliver mødt af krav fra kunder, samarbejdspartnere eller samfundet.

De nye regler er meget datadrevet og det betyder, at der skal indsamles en større mængde data end tidligere - og da der samtidig skal rapporteres på dem, så stiller dette krav til datakvaliteten. Reglerne stiller i første omgang krav om revision af data med begrænset grad af sikkerhed, men forventningen er, at det vil blive med høj grad af sikkerhed på sigt, hvilket kommer til at stille krav til virksomhedernes processer omkring dataindsamling og validering. I lighed med finansielle data, vil dette betyde, at interne kontroller vil blive nødvendige at få implementeret på ESG-data.

Dette webinar som afholdes den 8. februar 2024 vil netop berøre dette emne. Her vil vi komme ind på, hvordan processen for indsamling af ESG-data ser ud samt give et konkret eksempel på en proces.

Webinarets indhold

•       Generelt om ESG-rapportering

•       Processen for indsamling af ESG-data

•       Konkret eksempel på indsamling af ESG-data, herunder identificering af risici og design af kontroller

 

Agenda

•       9.00-9.05: Velkommen

•       9.05-9.10: Generelt om ESG-rapportering

•       9.10-9.20: Processen for indsamling af ESG-data

•       9.20-9.35: Konkret eksempel på indsamling af ESG-data

•       9.35-9.45: Opsummering og spørgsmål

Oplægsholder

Sandra Ebbesen, Senior Manager, CFO Advisory, KPMG
Sandra er Senior Manager ved KPMG og har 17 års erfaring inden for finans og interne kontroller både fra ekstern revision, forskellige roller i økonomifunktioner i både mindre og større virksomheder samt som intern kontrolspecialist. Sandra kender til processer og interne kontroller i teori og praksis, både indenfor det finansielle område, ESG og IT.

Praktisk information

Note: Webinaret vil foregå på dansk

Dato: Torsdag den 8. februar 2024

Tid: 09.00  09.45

Sted: Online via Teams

 

informative image