Eventet er afholdt
Det er ikke længere muligt at tilmelde sig dette event.
Arbejder du med kreditrisiko, og vil du vide mere om, hvordan du kan arbejde smartere med data? Vi gentager vores Forum for Kreditrisiko, denne gang med emner som benchmarking, repræsentativitet og dataprocesser.
Vi har inviteret Simon Ross-Hansen, Bestyrelsesformand for Global Credit Data (GCD), som vil give indsigt i, hvordan data fra GCD kan bruges i den finansielle sektor til at leve op til lovkrav. Mikael Lindgren fra Nordea vil præsentere et værktøj, der er udviklet til at forstå dataprocesser, når der udvikles modeller. Desuden vil Anders Schou, økonomisk direktør i Finans Danmark, fortælle om modellandskabet i et regulatorisk perspektiv.
Vi ser frem til at møde dig og høre dine spændende indsigter!
Praktisk information
Dato og tid: Mandag den 13. marts 2023 kl. 15.00-18.00. Ankomst mellem kl. 15.00-15.15. Networking mellem 17.00-18.00.
Adresse: KPMG, Dampfærgevej 28, København Ø
Parkering: Det er muligt at parkere i parkeringskælderen under Amerika Plads. Derudover ligger Nordhavn Station kun en lille gåtur væk.
Tilmelding: Tilmeld dig via dette link
Hvis du har nogle spørgsmål, så tøv endelig ikke med at række ud til KPMG events.
Dagens agenda
15.15-15.30: Velkomst og introduktion
15.30-16.00: Data som input til at blive compliant m/Simon Ross-Hansen
16.00-16.30: Forståelse af dataflowet m/Mikael Lindgren
16.30-16.50: Udvikling af modeller for fremtiden m/Anders Schou
Om vores speakers
Simon Ross-Hansen, Global Credit Data (GCD) og Nykredit
Simon har mange års erfaring fra den finansielle sektor i Danmark, hvor han primært arbejder inden for kreditrisikoområdet. Derudover har Simon været bestyrelsesmedlem i GCD i 11 år, inden han blev Bestyrelsesformand sidste sommer.
Global Credit Data (GCD) er en verdensomspændende bankforening, som har til formål at indsamle misligholdelsesoplysninger og bidrage til analyser og forskning for at skabe en bedre forståelse for kreditrisiko.
Mikael Lindgren, Nordea
Mikael har en kandidatgrad i teknisk fysik, men han er ikke astronaut hos NASA, men teknologileder hos Nordea med det overordnede ansvar for at sikre succesfulde IT-leverancer. Mikael har stort fokus på at sikre, at IT-processerne er effektive og egnede til formålet. Fra tiden i Nordea har Mikael også været programchef for Basel-programmet, der har udført en transformation af programmet til et agilt setup.
Anders Schou, Finans Danmark
Anders kom til Finans Danmark i august 2022 som økonomisk direktør med ansvar for kapital- og markedsregulering. Hans ansvar spænder fra kapitalkrav og overholdelse af lovgivningen til regnskabsregler og værdipapirer. Anders udnytter sin erfaring fra Nordea, hvor han var chef for ICAAP og regulativer, før han kom til Finans Danmark.