Indsigter i ESG: Bæredygtig ledelse

Hvordan kan den nye ledelsesopgave gribes an?

Hvordan kan den nye ledelsesopgave gribes an?

folk puzzle

Det strategiske arbejde med bæredygtighed og ESG er en af de vigtigste opgaver for ledelser og bestyrelser nu og i de kommende år og en forudsætning for at kunne tiltrække talent, investorer og grøn finansiering og være en attraktiv leverandør i markedet.

Derfor er KPMG glade for at kunne invitere dig til vores event Indsigter i ESG: Bæredygtig ledelse d. 1. november 2022, kl. 15.00-19.00 i anledning af udgivelsen af bogen ’Bæredygtig ledelse – ESG som den nye ABC for ledelser og bestyrelser’ af Jeanette Fangel Løgstrup, som KPMG har bidraget til.  

Her vil vi på baggrund af konkrete erfaringer fra erhvervslivet, cases og dybe indsigter give eksempler på og diskutere, hvordan den nye ledelsesopgave kan gribes an. Til at gøre os klogere herpå får vi bl.a. besøg af Jacob Aarup-Andersen, CEO hos ISS Group, Tonny Thierry Andersen, koncerndirektør i Nykredit, og Michael Birkebæk Jensen, Partner, NewTech lead og Head of ESG hos KPMG Danmark. Vi slutter af med en paneldebat: Hvad er nøglen til den grønne omstilling? Med deltagelse af blandt andre Nana Bule, CEO hos Microsoft Danmark, og Bo Rygaard, bestyrelsesformand i bl.a. Netcompany Group.

Vi håber at møde dig til en inspirerende eftermiddag med relevante præsentationer og spændende dialog!

Praktisk information

Dato og tid: Tirsdag den 1. november 2022 kl. 15.00 - 19.00

Sted: KPMG, Dampfærgevej 28, 2100 København Ø

Tilmelding: Venligst klik på dette link eller knappen øverst på siden for at tilmelde dig eventet.

Dagens spændende program

15:00 Registrering og velkomstkaffe

15:30 – 15:35 Velkomst: Morten Mønster - Senior Partner og CEO, KPMG Danmark

15:35 – 16:00 Bæredygtig ledelse: ESG som den ny ABC: Jeanette Fangel Løgstrup - Forfatter af bogen Bæredygtig Ledelse, CEO i Expon og bestyrelsesmedlem i bl.a. JP Politikens Hus, Andel Energi m.fl.

16:00 – 16:30 Bæredygtighedsrejsen i en af verdens største koncerner: Jacob Aarup-Andersen - CEO, ISS Group

16:30 – 16:50 Hvordan kan teknologi løfte bæredygtighed til det næste niveau: Michael Birkebæk Jensen - Partner, NewTech lead og Head of ESG, KPMG Denmark

16:50 – 17:20 Den finansielle sektors nye rolle: Tonny Thierry Andersen – Koncerndirektør for Banking, Nykredit

17:20 – 18.00 Paneldebat: Hvad er nøglen til den grønne omstilling? Med deltagelse af Nana Bule, CEO hos Microsoft Danmark, Bo Rygaard, bestyrelsesformand i bl.a. Netcompany, Tonny Thierry Andersen, koncerndirektør for banking i Nykredit og Jeanette Fangel Løgstrup, forfatter og bestyrelsesmedlem. 

18:00 – 19:00 Networking, drinks og let anretning 

Målgruppe

Deltagere der arbejder med alt fra dedikeret ESG til finans, HR, forretningsudvikling, teknologi mv. og deltagere med beslutningskompetence.

Frøpapir

I KPMG tænker vi ESG hele vejen rundt – så har du modtaget en fysisk invitation til dette event, er den lavet på bæredygtigt ’frøpapir’ og du kan faktisk plante den.

Frøpapir indeholder plantesorterne kornvalmuen, tusindfryd og forglemmigej.

Sådan gør du:

1. Læg papiret i vand natten over.

2. Riv papiret i mindre stykker og plant det under et tyndt lag jord.

3. Stil potten et varmt og solrigt sted.

4. Hold papiret fugtigt indtil det spirer. Pas på ikke at overvande.

5. Vent på at frøpapiret spirer

informative image