Eventet tilbød et unikt indblik bag kulisserne i en af Europas mest principielle transfer pricing-sager, når nøglepersonerne bag Ørsteds mangeårige skattesag delte erfaringer, strategiske overvejelser og læringer fra et årti med internationale skattetvister.
Om eventet
I mere end et årti har Ørsted arbejdet på at få afklaret beskatningen af sine britiske havvindmølleparker. Det, der begyndte som en konstruktiv dialog med de danske og britiske skattemyndigheder, udviklede sig til en af de mest principielle internationale transfer pricing-tvister i nyere tid. En sag, der først fandt sin løsning gennem et rådgivende voldgiftsnævn mere end ti år senere.
KPMG Acor Tax havde fornøjelsen af at invitere til et eksklusivt seminar, hvor deltagerne fik et sjældent indblik i Ørsteds nyligt afsluttede transfer pricing-sag – en af Europas mest principielle internationale skattetvister i nyere tid.
På seminaret mødte man nøglepersonerne bag sagen: Peter Lund Christiansen, Head of Tax i Ørsted, og Tina Hasselgren, ansvarlig for transfer pricing i Ørsted, som gennem en årrække har ledet arbejdet med sagen. Sammen med Henrik Lund og Sebastian Rasmussen fra KPMG Acor Tax, samt Ørsteds advokat Arne Møllin Ottosen fra Kromann Reumert, der har rådgivet Ørsted gennem hele forløbet, delte de erfaringer, strategiske overvejelser og centrale læringer fra et et mere end tiårigt forløb.
Da afgørelserne ikke blev offentliggjort, gav seminaret en enestående mulighed for at få indsigt direkte fra dem, der stod i centrum af sagen.
Hvad tog deltagerne med sig?
- Indsigt i en af Europas mest principielle transfer pricing-sager – direkte fra de personer, der stod i centrum af forløbet.
- Praktisk forståelse af, hvordan internationale skattetvister udvikler sig fra forebyggende dialog til formelle tvistløsningsmekanismer.
- Konkrete erfaringer med brugen af APA-, MAP- og voldgiftsprocesser i praksis.
- Inspiration til etablering og eksekvering af en effektiv tax controversy-strategi.
- Viden om samspillet mellem virksomhed, rådgivere, advokater og skattemyndigheder i komplekse sager.
- Perspektiver på håndtering af dobbeltbeskatningsrisici og grænseoverskridende transfer pricing-udfordringer.
- Indblik i de faktorer, der kan være afgørende for udfaldet af principielle skattesager.
- Mulighed for at drøfte aktuelle udfordringer med erfarne praktikere og kolleger fra andre internationale virksomheder.
Hvem deltog?