Skip to main content

      Dette event er afholdt. 

      Om eventet

      AI rummer et betydeligt potentiale for den offentlige sektor, fra mere effektiv sagsbehandling og styrket beslutningsstøtte til nye, datadrevne måder at levere service til borgere og virksomheder. Dette potentiale udfordres af en ny geopolitisk virkelighed i hastig og ofte uforudsigelig udvikling. Med et stigende fokus på digital suverænitet bliver spørgsmål om kontrol over data, teknologisk afhængighed og sikkerhed centrale.

      Det placerer den offentlige sektor i et komplekst spændingsfelt mellem behovet for hurtigt og ansvarligt at realisere værdien af AI og hensynet til kontrol over data og kritiske offentlige systemer.

      Til dette event satte vi fokus på netop denne balance. Gennem tre oplæg og en afsluttende paneldebat stillede vi skarpt på strategiske perspektiver på datasuverænitet og konkrete erfaringer med sikker brug af AI. Eventet gav indsigt i, hvordan offentlige organisationer arbejder med AI – særligt når det kommer til valg af teknologiske løsninger, governance-modeller og håndtering af risici - i en kompleks verden præget af stigende usikkerhed.

      Vi inviterede fire centrale stemmer på scenen for at høre deres perspektiver på retning, implementering og de afvejninger, der følger med, når man som offentlig organisation står overfor at balancere AI-potentialet overfor digital suverænitet.

      Udbyttet af dagen

      • Indblik i de aktuelle strategiske udfordringer for AI i den offentlige sektor
      • Forståelse for spændingsfeltet mellem AI-potentiale og digital suverænitet
      • Konkrete erfaringer fra organisationer, der allerede har implementeret AI-løsninger
      • Indsigt i forskellige teknologiske tilgange til AI (valg mellem cloud- og on-prem-løsninger)
      • Inspiration til governance, risikohåndtering og ansvarlig anvendelse af AI
      • Mulighed for dialog med centrale aktører 
         

      Målgruppe

      Beslutningstagere og faglige nøglepersoner i hele den offentlige sektor som arbejder med (eller interesseser sig for) anvendelsen og udbredelsen af ny teknologi og AI. 






      Ved spørgsmål, kontakt venligst:

      Anders Stensgaard

      Partner, Advisory

      KPMG in Denmark




      Agenda

      • 16.00 - 16.10 | Velkommen og introduktion v. Bjarke Søndergaard, Direktør, KPMG Danmark

      • 16.10 - 16.30 | Stategiske perspektiver på AI-dagsordenen i dag v. Mette Lindstrøm Lage, Afdelingschef i Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet og chef for den Digitale Taskforce for Kunstig Intelligens

      • 16.30 - 16.50 | En offentlig on-prem løsning i Danmark v. Rikke Hougaard Zeberg, Direktør i Klimadatastyrelsen

      • 16.50 - 17.10 | Sikker skalering af AI-løsninger v. Stine Hegelund Bertelsen, Direktør i Styrelsen for IT og Læring

      • 17.10 - 17.30 | Paneldebat v. alle tre oplægsholdere og Bent Dalager, Partner og Innovation Lead, KPMG Danmark

      • 17.30 - 18.30 | Networking og tapas



      Talere

      Mette Lindstrøm Lage

      Afdelingschef, Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet og chef for den Digitale Taskforce for Kunstig Intelligens

      Mette Lindstrøm Lage er afdelingschef i ministeriet for Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet med ansvar for digital offentlig sektor og chef for regeringens Digitale Taskforce for Kunstig Intelligens. Hun arbejder med at sætte retning for anvendelsen af AI på tværs af den offentlige sektor og med at omsætte politiske ambitioner til konkrete initiativer. Hun har en stærk baggrund inden for offentlig digitalisering og har tidligere været vicedirektør i Digitaliseringsstyrelsen samt centerchef i Danske Regioner med ansvar for bl.a. digitalisering, sundhedsdata og cybersikkerhed. Hun har udpræget kendskab til de muligheder og udfordringer, der opstår, når AI skal implementeres i en offentlig kontekst, der er præget af høje krav til ansvarlighed, sikkerhed og suverænitet.

      Til dette event vil Mette give et overblik over de nationale strategiske linjer og centrale prioriteringer – herunder hvordan taskforcen forholder sig til balancen mellem innovation og værdiskabelse overfor kontrol, regulering og digital uafhængighed i den offentlige sektor.

      Mette Lindstrøm Lage

      Rikke Hougaard Zeberg

      Direktør, Klimadatastyrelsen

      Rikke Hougaard Zeberg er direktør for Klimadatastyrelsen og har gennem mange år arbejdet i krydsfeltet mellem digitalisering, data og offentlig administration. Hun er uddannet cand.merc.jur. og tiltrådte som direktør i 2023. Tidligere har hun været direktør og vicedirektør i Digitaliseringsstyrelsen samt branchedirektør i DI Digital. Rikke arbejder med at omsætte data og digitale løsninger til konkret værdi i den grønne omstilling. Hun har stor erfaring med at drive digitale initiativer i den offentlige sektor og med at navigere i komplekse teknologiske beslutninger, hvor økonomi, sikkerhed og strategiske hensyn spiller en afgørende rolle.

      Ved dette arrangement vil Rikke dele praksisnære erfaringer fra styrelsens arbejde med AI, herunder hvordan man designer løsninger, der både er økonomisk bæredygtige og reducerer afhængigheden af kommercielle cloudleverandører. Hun vil give indsigt i de overvejelser og afvejninger, der opstår, når man aktivt vælger alternative teknologiske veje.

      Rikke Hougaard Zeberg

      Stine Hegelund Bertelsen

      Direktør, Styrelsen for IT og Læring

      Stine Hegelund Bertelsen er direktør for Styrelsen for IT og Læring (STIL), hvor hun siden 2024 har haft det overordnede ansvar for styrelsens arbejde med IT, data og digitalisering på uddannelsesområdet. Stine er cand.scient.pol. og har mange års erfaring med drift, udvikling og ledelse af komplekse IT-organisationer i staten. Før sin nuværende rolle i STIL var hun vicedirektør for IT og Digital Innovation i Erhvervsstyrelsen og har tidligere været centerdirektør i Kriminalforsorgen samt kontorchef i Digitaliseringsstyrelsen. I dag har Stine særligt fokus på balancen mellem stabil drift, sikkerhed og implementering af nye teknologier samt på at styrke anvendelsen af data på uddannelsesområdet.

      Ved arrangementet vil Stine dele et praksisnært perspektiv på anvendelsen af AI i en stor offentlig IT-organisation. Hun vil blandt andet komme ind på overvejelser om on-premises kontra cloud-løsninger, kontrol versus hastighed, og hvordan STIL har formået at sikre robuste og ansvarlige løsninger uden at bremse udviklingen.

      Stine Hegelund Bertelsen

      Bent Dalager

      Partner og Innovation Lead, KPMG Danmark

      Bent Dalager er Partner og Innovation Lead i KPMG, hvor han arbejder med at drive innovation og digital transformation på tværs af brancher – særligt med fokus på den finansielle sektor. Han har mere end 30 års erfaring som konsulent og en stærk teknologisk profil med specialisering i kunstig intelligens. Bent har en kandidat i computer science med fokus på AI, en bachelor i matematisk økonomi og har taget supplerende træning fra Harvard og Massachusetts Institute of Technology. Bent er aktiv som underviser, forfatter og oplægsholder. Han er gæsteforelæser på MBA-programmet ved INSEAD og underviser i AI masterclasses i regi af Financial Sector Education Center.

      Med sin kombination af dyb teknologisk indsigt og mangeårige rådgivningserfaring bidrager Bent med et praksisnært perspektiv på, hvordan organisationer kan omsætte AI og nye teknologier til konkret forretningsværdi – samtidig med at de håndterer de strategiske og organisatoriske udfordringer, der følger med.

      Bent Dalager

      Alle events og webinarer

      Udforsk vores events og webinarer – en oplagt mulighed for at netværke, tilegne dig ny viden og udvikle dig gennem ekspertindsigter.