I november inviterede KPMG til to webinarer om aktuelle emner inden for regnskab, skat og moms. Emner, der netop er relevante for årsafslutningen.
På regnskabsområdet gav vi et overblik over nyheder, tendenser og de praktiske udfordringer, der har betydning for 2025-regnskabsaflæggelsen. Dette inkluderede bl.a. en opdatering om fremtidige ændringer til årsregnskabsloven, bogføringsloven, anden dansk lovgivning samt IFRS.
Inden for skatteområdet gav vi et 360-graders overblik over aktuelle nyheder og ændringer inden for skatteområdet.
Transfer Pricing
Vi satte fokus på den lempede dokumentationspligt og de seneste tendenser inden for transfer pricing, herunder skattemyndighedernes øgede opmærksomhed og praktiske implikationer for virksomheder.
Selskabsskat
Dernæst gennemgik vi aktuelle problemstillinger inden for selskabsbeskatning – herunder oplysningsskemaet for 2025 og de nyeste rammer for skatteincitamenter inden for bl.a. forskning og udvikling (R&D), software og grønne driftsmidler.
Moms
Vi så også nærmere på de udfordringer, virksomheder møder i forbindelse med moms. Det omfatter bl.a. moms på TP-justeringer, præcisering af fradragskrav ved betingede rabatter, rapportering af grænseoverskridende handel samt Skattestyrelsens øgede fokus på området.
Personskat
Afslutningsvis stilte vi skarpt på de nyeste trends og ændringer inden for personskat samt de potentielle konsekvenser og muligheder for både arbejdsgivere og medarbejdere.