Klimaændringernes indvirkning på folkesundhed: indsigt og handling

Er du opmærksom på den større sammenhæng mellem klimaforandringer og folkesundhed? Spørgsmålet blev behandlet centralt ved vores seneste Leaders 2050-arrangement i samarbejde med Rotaract, som blev afholdt i FN Byen København. Arrangementet inkluderede en række indsigtsfulde talere, herunder Siddhartha Sankar Datta fra WHO, John Christensen fra UNEP-CCC, Henrik Fredborg Larsen fra UNDP, Joseph Serutoke fra UNDP, samt Charlotte Melchiorsen fra Rotaract og MOFA. Talerne belyste den dybere sammenhæng mellem klimaforandringer og folkesundhed, og hvordan disse to faktorer bliver mere og mere afhængige af hinanden.

Siddhartha Sankar Datta, som indledte arrangementet, er medicinsk professionel med baggrund inden for folkesundhed. I øjeblikket besidder Siddhartha stillingen som Regionalrådgiver for Vaccineforebyggelige sygdomme og immuniseringsprogram ved WHO’s regionale kontor i Europa. Han er dedikeret til at udarbejde folkesundhedspolitikker med et pragmatisk og operationelt perspektiv for at skabe reel forandring for dem, der har mest brug for det.

Til arrangementet fremhævede Siddhartha vigtigheden af at støtte vaccinationer til beskyttelse mod klimarelaterede sygdomme. Siddhartha påpegede, at klimaforandringer forventes at forværre forekomsten af visse sygdomme, hvilket er med til at gøre vaccination til et afgørende redskab til beskyttelse af folkesundheden. Siddhartha understregede også behovet for klimavenlige initiativer, herunder initiativet til at flytte produktionen af vacciner til de områder, hvor der er mest behov for det. Dette initiativ skal være med til at sikre lige adgang og indføre bæredygtige metoder i udviklingen og indkøbet af vacciner.

Den anden taler, John Christensen, har mere end tre årtiers erfaring med at arbejde for FN’s Miljøprogram (UNEP), hvor han har fokuseret på energi, klima og bæredygtig udvikling. John er en anerkendt hovedforfatter for FN’s Klimapanel (IPCC) og modtog i 2007, sammen med de øvrige forfattere fra IPCC, Nobels fredspris. Dertil har John i 13 år været medredaktør af UNEP’s Emissions Gap-rapport.

John gav indsigt i kompleksiteten af klimaforandringer og behovet for handling. Han understregede behovet for at reducere udledninger for at skabe en mere sikker og bæredygtig verden. John opfordrede til stærk politisk forpligtelse og ambitiøse mitigation-strategier. Til sidst bemærkede han, at desto længere vi venter, desto sværere bliver det at håndtere klimaforandringer. Ifølge John skyldes det, at der eksisterer mange facetter til dette problem og det kræver handling på flere fronter.

Henrik Fredborg Larsen og Joseph Serutoke er to centrale aktører inden for folkesundhedssektoren. Henrik besidder i øjeblikket stillingen som direktør for UNDP’s nordiske repræsentationskontor og bidrog med værdifulde indsigter ved at fremhæve et behov for at tro på muligheden for at vende negative klimaforandringstendenser. Hans perspektiv opfordrer os til at fastholde håb og optimisme i mødet med udfordrende opgaver.

Joseph, der er vicedirektør for UNDP/Global Fund Partnerships og Health Systems Team, opstillede flere ”must do”-handlinger for sektoren. Disse handlinger inkluderede, at sundhedsorganisationer bør gøre mere for at anerkende og tackle forbindelsen mellem sundhed og klimaforandringer for at fremme mere bæredygtig udvikling. Joseph opfordrede også til handling der skal forhindre planeten i at være afhængig af ”livsstøtte” – et behov for at være proaktive for at forhindre virkninger i stedet for reaktive samt at adressere behovet for strategier til at støtte svage sundhedsinfrastrukturer i udviklingslande. Hans forslag inkluderede strategier for mitigation og tilpasning, robuste sundhedssystemer, brug af vedvarende energi og bedre prognoser.

Aftenens sidste taler, Charlotte Melchiorsen, er et aktivt medlem af Rotaract og derudover teamleder hos Cleantech, Invest in Denmark i det danske Udenrigsministerium. Charlotte bidrog med et pragmatisk perspektiv og advokerede for Danmarks rolle i geopolitik. Hun fremhævede konceptet ”pragmatisk idealisme” og foreslog opbygning af modstandsdygtighed, såsom overgang til vindenergi for at reducere afhængighed af andre lande. Hun belyste også magten og vigtigheden af internationalt samarbejde, f.eks. virksomheder, der bruger globale netværk til at levere mad til samfund i nød.

1. Der bør gøres mere for at fremhæve den skjulte påvirkning, klimaforandringer har på folkesundheden

Klimaforandringer har en omfattende indvirkning på folkesundheden. Mens stigende temperaturer og miljøproblemer typisk betragtes som de direkte virkninger af klimaforandringer strækker de resulterende konsekvenser sig langt ud over det, såsom:

Fødevaresikkerhed: Klimaforandringer påvirker afgrødeudbyttet og kan føre til fødevaremangel. Dette har igen indvirkning på individers og samfunds adgang til tilstrækkelig ernæring, hvilket kan resultere i en række sundhedsproblemer, især blandt sårbare befolkningsgrupper.

Luftkvalitet: Klimaforandringer kan forværre luftforureningen, hvilket har en direkte og skadelig indvirkning på åndedrætssundheden. Dette kan føre til øget forekomst af astma, bronkitis og andre luftvejssygdomme.

Ekstreme vejrforhold: Mere alvorlige og hyppige ekstreme vejrforhold forårsaget af klimaforandringer, såsom orkaner, oversvømmelser og skovbrande kan føre til fysiske og mentale sundhedsproblemer, herunder posttraumatisk stresslidelse (PTSD) som følge af tab af liv, livsgrundlag og hjem.

Varmerelaterede sygdomme: Stigende temperaturer og mere ekstreme hedebølger kan føre til en stigning i varmerelaterede sygdomme, især blandt ældre og sårbare befolkningsgrupper.

Vandbårne sygdomme: Ændringer i temperatur og mere ekstreme nedbørsmønstre, der kan føre til tørke eller oversvømmelser kan påvirke vandkvaliteten. Dette kan føre til en stigning i vandbårne sygdomme som kolera og cryptosporidiose, der påvirker folkesundheden.

2. Begrænsning af klimaforandringernes indvirkning på folkesundhed kræver en holistisk løsning, der adresserer både de direkte og underliggende faktorer og fremmer tværsektoriel samarbejde

Håndtering af udfordringer i forbindelse med klimaforandringers konsekvenser for folkesundheden kræver en holistisk indsats. Hvis man kun håndterer symptomerne på klimaforandringer eller folkesundhedsproblemer uden at tage højde for de underliggende årsager vil det muligvis ikke føre til vedvarende løsninger. En holistisk tilgang prioriterer forebyggelse frem for behandling. Ved at håndtere rodårsagerne er det muligt at forhindre kriser i stedet for blot at reagere på dem, hvilket mindsker byrden på sundhedssystemer.

At opnå hurtig og effektiv handling på disse rodårsager vil kræve samarbejde på tværs af en række forskellige sektorer. Koordination mellem miljøvidenskab, medicin, økonomi og sociologi vil være afgørende. Tværfaglige bestræbelser kan give en mere bred forståelse af udfordringerne og fremme mere effektive og målrettede løsninger.

3. Kraften i kollektiv handling

Mens de individuelle handlinger såsom miljøvenlige vaner f.eks. genbrug og reduktion af plastforbrug er betydningsfulde, er det vigtigt at holde kraften i kollektiv handling for øje. Vi har potentialet til at opnå store ting, når vi forener os.

At engagere sig i netværk, at advokere politisk og at kræve systemiske ændringer fra vores ledere kan støtte os i at fremme positiv forandring mere effektivt. Synergieffekterne af vores indsatser har potentialet til at omforme politikker, praksis og adfærd på en skala intet individ alene kan opnå.

I nutidens, globalt sammenkoblede verden kan kollektiv handling overskride nationale grænser. Globale netværk og alliancer samarbejder for at adressere udfordringer, der går ud over landegrænser. At opnå global rækkevidde er afgørende for at opbygge viden og fremme konkret handling.

Derudover kan succes inden for kollektiv handling også skabe positive feedbacksløjfer, der forstærker handlingens indvirkning og bliver til en kraft for det gode i verden. For eksempel kan vedtagelsen af bæredygtige praksisser inden for et område inspirere andre til at følge efter, hvilket fører til en bølgeeffekt af positiv forandring.

Endelig er det afgørende at inkludere forskellige perspektiver for at skabe effektiv forandring, der er rimelig og retfærdig for alle. Dette skyldes, at kollektiv handling ofte involverer mennesker med forskellige baggrunde, hvilket naturligt kan føre til mere inklusive løsninger. Forskellige perspektiver bidrager til velafbalancerede og retfærdige tilgange til at løse komplekse problemer.

Afslutningsvis bidrog arrangementet til en lærerig undersøgelse af den komplekse sammenhæng mellem klimaforandringer og folkesundhed.

De vigtigste indsigter er klare: vanskeligheder forbundet med klimaforandringer og folkesundhed kræver en holistisk, integreret og tværfaglig tilgang, drevet af kraften i kollektiv handling.

Som unge fagfolk har vi magten til at gøre en forskel ved at integrere bæredygtighed i vores daglige liv og arbejde for meningsfulde forandringer. Det er en påmindelse om, at fremtiden for vores planet og vores sundhed er uadskilleligt forbundet.

Leaders 2050 er et professionelt netværk ledet af KPMG for fremtidige ledere fra alle sektorer, der har interesse i net zero, grøn vækst og bæredygtighed, med fokus på diversitet og inklusion. Leaders 2050 har til formål er at klæde den næste generation på med de nødvendige kompetencer, relationer og målrettethed, for at skabe en mere bæredygtig fremtid. Netværket er ideelt for kommende ledere, der ønsker at skabe en mere bæredygtig verden samtidig med at de opbygger et stærkt tværfagligt professionelt netværk, der vil hjælpe dem med at opnå deres mål.

Rotaract er en del af Rotary International og henvender sig til unge fagfolk med ønske om at have en indflydelse på den verden, de lever i. I Rotaract udveksler du ideer med ledere i samfundet, udvikler ledelses- og professionelle færdigheder og har det sjovt gennem frivilligt arbejde. På verdensplan er der 203.000 Rotaractors i 180 lande.