Det langsigtede politiske fokus på grøn, vedvarende energi har fremmet et økosystem af producenter og finansfolk, der kan samarbejde om projekter, herunder en energiø til havvind. Danmarks nuværende regering arbejder ligeledes på emissionsbaserede skatter på landbruget.

Danmark har en lang historie med at udvikle alternative energikilder til fossile brændstoffer. Størstedelen af den danske produktion af vedvarende energi kommer fra biomasse, der bruges i kraftværker, herunder træflis og -piller, halm fra landbrugssektoren og nedbrydeligt husholdningsaffald. Denne biomasse bruges næsten udelukkende i fjernvarmenettene, der er forbundet til næsten to tredjedele af de danske hjem.

Den næststørste vedvarende energikilde er vindkraft. Danmark byggede sin første kommercielle vindmølle i 1979 og har udvidet brugen af dem i en sådan grad, at produktionen fra vind den 15. september 2019 oversteg den samlede nationale efterspørgsel efter elektricitet.1 På grund af denne store andel og vindens variable natur, som også gælder for solenergi, har Danmark fokuseret på, hvordan man integrerer intermitterende elproduktion, hvilket har ført til, at den danske transmissionsoperatør har udviklet verdens førende ekspertise på dette område.

Stærke sammenkoblinger med nabolandene, som gør det muligt at eksportere eller importere elektricitet, hjælper Danmark med at håndtere intermitterende vedvarende produktion, og Danmark planlægger yderligere sammenkoblinger. Da vind- og solproduktionen vil fortsætte med at stige i det næste årti, planlægger regeringen også at udvikle grøn brintproduktion samt direkte lagring af elektricitet i enten batterier eller andre teknologier - en strategi, der bakkes op af virksomheder, der har anlæg planlagt eller i drift.

Danmark har udviklet en af verdens største vindmølleproduktionssektorer og er også hjemsted for den kommercielle fondsforvalter Copenhagen Infrastructure Partners (CIP), som har specialiseret sig i at udvikle vedvarende energi, især havvind. CIP er en del af et konsortium, der arbejder på at bygge VindØ, en kunstig 'energiø' 100 kilometer væk fra kysten, som skal være etableret i 2030. Den vil i sidste ende forbinde 10 GW havvindproduktion til Danmark via en højspændingsforbindelse og vil også rumme energilagring, en havn, vedligeholdelsesfaciliteter og boliger til arbejdere med mulighed for at tilføje produktion af grønne brændstoffer fra elektricitet.3



Download ebook

Net Zero Readiness Report

Få indsigt i 24 landes rejse mod net zero.





Afgifter på landbruget

Regeringen, der blev dannet i december 2022, har også annonceret planer om at indføre nye afgifter på landbruget, som er den næststørste udledningssektor, selvom den endnu ikke har offentliggjort detaljer på området. I februar 2023 anbefalede regeringens uafhængige rådgiver en emissionsbaseret afgift, der ville tilskynde landmænd til at skifte fra oksekød og mejeriprodukter til afgrøder og svinekødsproduktion, hvor en lobbygruppe argumenterede for, at dette ville føre til konkurser blandt danske landmænd og have ringe effekt på de globale emissioner, da reduceret dansk produktion bare vil blive erstattet af øget produktion i andre lande.

Digitale teknikker kan også forbedre effektiviteten af logistikken, og i KPMG Danmark har vi bl.a. arbejdet med den maritime industri for at optimere skibsruter, bl.a. ved hjælp af kunstig intelligens. Dekarbonisering vil også kræve nye brændstoffer, og den danske shipping- og logistikkoncern Mærsk, som sigter mod at opnå netto-nuludledning i 2040, har bestilt 19 skibe, der kan køre på grøn metanol produceret af vedvarende elektricitet, herunder seks store oceangående skibe fra Hyundai Heavy Industries.4

I september blev selskabets første grønne metanoldrevne skib, et mindre containerskib, navngivet Laura Maersk af EU-kommissionens formand Ursula von der Leyen ved en ceremoni i København.5

På land er DSV begyndt at elektrificere sin vognpark i Nordamerika.I samarbejde med logistik- og færgeoperatøren DFDS og fødevarekoncernerne Arla og Danish Crown planlægger virksomheden også at etablere en CO2-neutral fødevaretransportkorridor til Storbritannien ved hjælp af elektriske lastbiler, køletrailere og grønnere brændstoffer.7 I Danmark nærmer vi os også 2027-afslutningen af et program, der skal elektrificere størstedelen af det statslige jernbanenet ved at ombygge 1.362 kilometer spor.8

1 “Biomasseanalyse”, Danish Energy Agency, May 2020. https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Bioenergi/biomasseanalyse_final_ren.pdf”B

2 ‘Energy Island VindØ‘, Copenhagen Infrastructure Partners. https://www.cip.com/approach/our-projects/energy-island/

3 Johannes Birkebaek, ‘Taxing farming vital for Denmark‘s climate target - govt adviser‘, Reuters, 20 February 2023. https://www.reuters.com/world/europe/taxing-farming-vital-denmarks-climate-target-govt-adviser-2023-02-20/

4 ‘Decarbonising ocean transport‘, Maersk. https://www.maersk.com/sustainability/our-esg-priorities/climate-change/decarbonising-ocean-shipping

5 ‘EU Commission president names landmark methanol vessel “Laura Mærsk”’, Maersk, 14 September 2023. https://www.maersk.com/news/articles/2023/09/14/eu-commission-president-names-landmark-methanol-vessel-as-laura-maersk

6 ‘DSV Places Order for 10 Electrified Trucks as Part of North American Emissions-Reduction Initiative‘, DSV, 25 January 2023. https://www.dsv.com/en-us/about-dsv/press/news/us/2023/01/north-american-emissions-reduction-trucking

7 ‘Danish companies teaming up to provide climate-neutral transport between Denmark and the UK‘, DSV, 20 June 2023. https://www.dsv.com/en/about-dsv/press/news/com/2023/06/danish-companies-to-provide-climate-neutral-transport

8 ‘Electrification programme‘, Banedanmark. https://uk.bane.dk/en/Projects/Electrification-Programme