Positiv bidrag til samfundet af havvindmølleparker under åben dør-ordning integreret med PtX

Den danske åben dør-ordning for etablering af havvindmølleparker er i øjeblikket genstand for debat. En debat, der kun er blevet forstærket i kølvandet på Energistyrelsens melding om, at sagsbehandlingen af havvindmølleprojekter under åben dør-ordningen er sat i bero.

Med denne analyse søger vi derfor at bidrage til debatten ved at analysere virkningerne af et generisk projekt, der er muliggjort af åben dør-ordningen.

Formålet med analysen er at estimere det samfundsmæssige fodaftryk fra et generisk (fiktivt) projekt med 1 GW havvindmøller direkte forbundet med et PtX-anlæg med en kapacitet på 1 GW. Havvindmøllerne aktiveres ved hjælp af åben dør-ordningen, og PtX-anlægget antages kun at producere brint på grundlag af en alkaline elektrolysator (AEC). De anslåede resultater, der er fundet i analysen, er:

• Bruttoværditilvækst (BVT) i projektets levetid: 4,1 mia. euro
• Antal arbejdspladser (FTE) pr. år i hver fase:
  • 440 fra 2023-2025
  • 3800 fra 2026-2028
  • 590 fra 2029-2059
• Skatteindtægter i projektets levetid: 1,5 mia. euro
• Op til 47-80 tusind tons CO₂-emissionsreduktion pr. år afhængigt af det fossile brændstof, der erstattes af brint.

Endvidere vil projektet bidrage til:

• Forsyningssikkerheden på og balanceringen af elmarkedet
• Betalingen af den danske brintinfrastruktur som påtænkes etableret

Analysen er foretaget af KPMG efter anmodning fra et partnerskab, der består af Ørsted og Copenhagen Infrastructure Partners (CIP).

Virkningerne på bruttoværditilvækst (BVT), beskæftigelse og skatteindtægter estimeres i en input-output-model ved hjælp af tabeller fra det danske nationalregnskab. Desuden anvendes officielle antagelser fra Energistyrelsen til at estimere de investeringer, der er forbundet med projektet (dvs. "Teknologikataloger").

Virkningerne i "det virkelige liv" vil naturligvis afhænge af, hvordan de faktiske projekter gennemføres, herunder om leverancerne kommer fra ind- eller udlandet. Generelt er der anvendt konservative antagelser. Det antages, at offshore vindmøllefundamenter udelukkende indkøbes fra udlandet og dermed ikke skaber aktivitet i den danske økonomi. For andre komponenter er fordelingen af dansk vs. udenlandsk produktion baseret på input-output tabellerne i det danske nationalregnskab.

Ligeledes omfatter anslåede BVT, arbejdspladser og skatter ikke virkningerne af øget husholdningsforbrug. Derudover anses klynge- og læringseffekter for at være for usikre til at blive medtaget i de kvantificerede virkninger. 

Resultaterne vedrørende BVT, arbejdspladser og skatter omfatter direkte og indirekte virkninger, dvs. afsmittende virkninger i industrier, der er underleverandører. Virkningerne skal ikke betragtes som strukturelle, da input-output-modellen er baseret på virkninger på kort til mellemlang sigt og ikke tager hensyn til fortrængningseffekter.

Analysen skitserer snarere den økonomiske aktivitet, der kan tilskrives energiprojektet. Hvorvidt denne aktivitet er et supplement til den generelle økonomi vil bl.a. afhænge af økonomiens produktionskapacitet og konjunkturforløbet på det givne tidspunkt. Det noteres, at en modellering i en generel ligevægtsmodel kan forventes at vise betydeligt lavere virkninger, da aktiviteten sandsynligvis ikke vil blive betragtet som ekstraaktivitet, men snarere som erstatning for anden økonomisk aktivitet.

De virkninger, der er anslået i denne rapport, kan i rimelig grad ekstrapoleres til tilsvarende projekter af mindre eller større størrelse. Usikkerheden i skønnet vil stige med graden af ekstrapolering, f.eks. på grund af begrænsninger i produktionskapaciteten i de relevante industrier.

Hu du spørgsmål eller er nysgerrig efter at vide mere, kan du kontakte Morten Thorball eller Jørgen Stenbæk, Energy & Green Transition teamet i KPMG