Globaler CEO'er satser stort på AI og talent

At navigere i et årti med forstyrrelser: Ti år med KPMG CEO Outlook-undersøgelsen viser, at CEO'er har tillid til deres organisations fremtid på trods af geopolitisk og økonomisk volatilitet. 

Fra kapløbet om at omfavne kunstig intelligens (AI) til stadigt stigende geopolitiske bekymringer er de udfordringer, som nutidens CEO'er står over for, enorme og komplekse. Sideløbende med dette eksterne pres presser interne udfordringer som opkvalificering af arbejdsstyrken og hybridarbejde CEO'erne til at være smidige og tilpasningsdygtige i deres interessenthåndtering, samtidig med at de holder øje med den langsigtede vækst.

KPMG CEO Outlook blev første gang lanceret globalt for 10 år siden og undersøger mere end 1.300 globale erhvervsledere, der fører tilsyn med virksomheder med en omsætning på mindst 500 mio. dollars fra nogle af verdens største økonomier og nøgleindustrier.

De sidste 10 år har været præget af volatilitet, lige fra de økonomiske og sociale chokbølger fra COVID-19-pandemien til genopblussen af inflation og geopolitiske spændinger. I lyset af dette har lederne været nødt til at tilpasse sig en række hidtil usete udfordringer, som ikke kun har lagt større pres på CEO'ernes skuldre, men også har ført til en faldende tillid til den globale økonomi.

Alligevel forbliver globale ledere modstandsdygtige og leder deres virksomheder på vej mod bæredygtig vækst. Globale ledere fortsætter med at skabe et solidt fundament ved at satse stort på AI og styrke deres arbejdsstyrke, så de kan tilpasse sig skiftende forretningsbehov. Dette års undersøgelse viser, at CEO'erne er optimistiske med hensyn til deres organisations fremtid, og 92 procent af lederne ønsker at øge det samlede antal medarbejdere, men erkender også, at de er nødt til at fremtidssikre deres medarbejderes kompetencer og demonstrere øget medarbejderværdi for at tiltrække og fastholde talenter. At afbalancere ambitioner og passende forsigtighed vil være nøglen, når det gælder ESG-spørgsmål, hvis CEO'erne vil undgå kritik fra interessenter og, endnu vigtigere, gøre det rigtige.

I løbet af det seneste årti er de administrerende direktørers tillid til den globale økonomi aftaget, hvilket afspejler den voksende kompleksitet i det miljø, de står over for. Selv om tilliden har været relativt stabil i de sidste tre år, hvor 72 procent af de administrerende direktører er optimistiske med hensyn til økonomien, er det et markant skift fra de solide 93 procent i 2015, da undersøgelsen blev lanceret for første gang. 

Den voksende kompleksitet og de mange forskellige krav, der er forbundet med at lede en stor organisation, mærkes tydeligt af de administrerende direktører, og næsten tre fjerdedele (72 procent) indrømmer, at de føler sig under større pres for at sikre deres virksomheds langsigtede velstand.

Dette ekstra pres, som CEO'erne føler, kan tilskrives en voksende liste over trusler mod virksomhedens vækst, og dette års undersøgelse viser, at CEO'erne er mest bekymrede over den indvirkning, som forstyrrelser i forsyningskæden og driftsproblemer har på deres virksomheds vækst i de næste tre år, og at de kommer ind over cybersikkerhed og endda sidste års største trussel - geopolitik og politisk usikkerhed.

Ti års undersøgelsesdata viser, hvordan ledere har forsøgt at skabe tillid til forretningsvækst, fra øgede investeringer i innovation og teknologi til at sætte nyt fokus på medarbejdernes værditilbud og forny deres engagement i ESG og bæredygtighed som en kilde til værdiskabelse.

Hvis man ser nærmere på de næste tre år, identificerede respondenterne deres vigtigste operationelle prioriteter som fremme af digitalisering og konnektivitet i hele virksomheden (18 procent), forståelse og implementering af generativ AI i hele virksomheden og opkvalificering af arbejdsstyrken (13 procent) og gennemførelse af ESG-initiativer (13 procent). Ved at fremtidssikre deres virksomhed til en digital verden og fokusere på at fremme og fastholde store talenter imødekommer CEO'er ikke kun deres umiddelbare driftsbehov, men positionerer også deres organisationer til bæredygtig, organisk vækst.

For de adspurgte CEO'er har teknologisk innovation været den mest forstyrrende kraft i løbet af de sidste 10 år, og ny og forstyrrende teknologi er landet som en top tre-risiko for vækst i seks af de sidste ni undersøgelser.

Da KPMG første gang lancerede CEO Outlook for et årti siden, var kunstig intelligens ved at vinde indpas med gennembrud inden for områder som billedgenkendelse, naturlig sprogbehandling og selvkørende biler. I 2024 angav størstedelen (64 procent) af de globale CEO'er, at de ville investere i AI uanset de økonomiske forhold. Og mens nutidens AI-anvendelser skaber masser af buzz i den offentlige debat, anerkender globale CEO'er behovet for at gribe de udfordringer, der ligger forude, i betragtning af AI's potentiale til at transformere alle aspekter af vores hverdag.

På trods af offentlighedens bekymring over risikoen for afskedigelser anerkender de administrerende direktører AI's transformative potentiale og er fortsat sikre på, at det ikke vil have en skadelig indvirkning på arbejdsstyrken, idet over tre fjerdedele (76 procent) af de administrerende direktører forventer, at AI ikke fundamentalt vil reducere antallet af job i deres organisationer i løbet af de næste tre år.

Alligevel anerkender de administrerende direktører også, at deres arbejdsstyrke bliver nødt til at tilpasse sig for at udnytte muligheden fuldt ud, for da de blev spurgt om deres organisations nuværende AI-parathed, var kun 38 procent af de administrerende direktører overbeviste om, at deres medarbejdere har de rette færdigheder til at udnytte fordelene fuldt ud. Desuden er 58 procent enige i, at integrationen af generativ AI har fået dem til at genoverveje de færdigheder, der kræves til stillinger på begynderniveau.  

Dette voksende engagement i AI viser, at de globale CEO'er bygger videre på de investeringer, der blev foretaget sidste år, idet alle CEO'er siger, at de planlægger at investere i AI i en eller anden form. De anerkender AI's potentiale til at øge effektiviteten og produktiviteten (16 procent), opkvalificere arbejdsstyrken til at være klar til fremtiden (14 procent) og øge den organisatoriske innovation (13 procent). Et flertal af de administrerende direktører (63 procent) erkender dog, at det er usandsynligt, at AI vil give et afkast i løbet af mindst tre til fem år - på linje med sidste år.

Midt i den voksende bekymring for den etiske brug og implementering af AI er CEO'er i stigende grad opmærksomme på de risici, der er forbundet med dens hurtige indtog. Langt over halvdelen (61 procent) identificerede etiske udfordringer som nogle af de sværeste problemer at løse, når de skulle implementere AI i deres virksomheder - en stigning fra 57 procent i 2023. Derudover komplicerer bekymringer over manglende regulering (50 procent) og utilstrækkelige tekniske færdigheder og evner (48 procent) vejen frem yderligere. 

Dette års resultater afslører, hvordan det er at navigere i miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige prioriteter. Sammen med en voksende bevidsthed om ESG's indvirkning på tillid og omdømme øger den stadig mere politiserede karakter af ESG-dagsordenen det pres, som nutidens ledere føler.

I 2015 rangerede CEO'er miljørisiko som deres mindst bekymrende prioriterede risiko; spol frem til 2024, og næsten en fjerdedel (24 procent) erkendte, at den største ulempe ved ikke at leve op til ESG-forventningerne ville være at give deres konkurrenter en fordel og komme foran truslen mod deres egen ansættelse (21 procent) og rekrutteringsudfordringer (16 procent).  

Det er tydeligt, at lederne er villige til at handle, når det drejer sig om ESG, idet tre fjerdedele (76 procent) af CEO'erne siger, at de ville være villige til at afhænde en rentabel del af virksomheden, som skadede deres omdømme. Mere sigende er det, at et flertal (68 procent) angiver, at de ville tage stilling til et politisk eller socialt omstridt emne, selv om bestyrelsen havde betænkeligheder ved, at de gjorde det. Undersøgelsen viser også, at nutidens CEO'er anerkender, hvor vigtig ESG er for værdiskabelsen - lidt under en fjerdedel (24 procent) nævner det at give deres konkurrenter en fordel som den største ulempe ved ikke at leve op til ESG-forventningerne.

To tredjedele af de administrerende direktører indrømmer, at de ikke er klar til at modstå aktionærernes potentielle kontrol og forventninger, når det drejer sig om ESG, og antyder, at de vil tage skridt til at afbøde dette. Interessant nok er der nye generationsforskelle blandt CEO'er, hvor 43 procent af de yngre ledere (mellem 40 og 49 år) føler sig mere sikre på, at de kan klare granskningen af ESG sammenlignet med 33 procent af CEO'er i alderen 50-59 år og 30 procent af dem i alderen 60-69 år.

Vi ser også en stigende grad af politisering og polarisering af emner som social mobilitet og klimaforandringer, og det skaber udfordringer for CEO'er, som allerede er under pres for at opfylde eller revurdere etablerede mål. Som følge heraf ændrer nogle globale CEO'er, hvordan de kommunikerer deres ESG-indsats. I dette års undersøgelse afslører 69 procent, at selv om de har bevaret de samme klimarelaterede strategier i løbet af de sidste 12 måneder, har de tilpasset det sprog og den terminologi, de bruger internt og eksternt, for at imødekomme interessenternes ændrede behov. For eksempel har politiske og sociale kræfter presset nogle virksomheder til at ændre deres sprogbrug, og nogle organisationer foretrækker at bruge generel terminologi som »bæredygtighed« frem for det mere omfattende begreb »ESG«. 

Siden 2015, hvor medarbejderne har krævet mere fleksibilitet i arbejdsmønstre og en stærkere overensstemmelse mellem personlige overbevisninger og organisatoriske formål, har succesfulde ledere tilpasset sig denne skiftende arbejdsstyrkedynamik. De ledere, der trives, er dem, der sætter mennesker i centrum for deres vækststrategi og udvikler deres sociale kontrakt for at holde trit med de skiftende forventninger fra nuværende og fremtidige talenter.

De adspurgte ledere viser dog, at debatten om tilbagevenden til kontoret fortsat giver stof til eftertanke. Dette års resultater afslører, at CEO'er skærper deres holdning til at vende tilbage til arbejdsmetoder fra før pandemien, idet 83 procent forventer en fuld tilbagevenden til kontoret inden for de næste tre år - en bemærkelsesværdig stigning fra 64 procent i 2023. Og denne forventning stiger kun med alderen: 75 procent for de 40-49-årige, 83 procent for de 50-59-årige og 87 procent for de 60-69-årige. Interessant nok er der også en kønsopdeling i denne debat: Mens 84 procent af de mandlige CEO'er forudser en fuld tilbagevenden til kontoret inden for tre år, forventer kun 78 procent af de kvindelige CEO'er det samme skift tilbage. Desuden siger 87 procent af de adspurgte, at de sandsynligvis vil belønne medarbejdere, der gør en indsats for at komme på kontoret, med gunstige opgaver, lønforhøjelser eller forfremmelser. 

CEO'erne anerkender også, at andre talentrelaterede spørgsmål kan påvirke den fremtidige vækst og konkurrenceevne. Næsten en tredjedel af dem siger, at de er bekymrede over ændringer på arbejdsmarkedet - især antallet af medarbejdere, der snart går på pension, og manglen på kvalificeret arbejdskraft til at erstatte dem. Som svar på denne talentmangel er 80 procent af CEO'erne enige i, at organisationer bør investere i kompetenceudvikling og livslang læring i lokalsamfundene for at sikre adgang til fremtidige talenter. Med dette lokale engagement håber 92 procent af lederne, at det vil bidrage til at øge det samlede antal ansatte i deres arbejdsstyrke i løbet af de næste tre år.  

Den 10. udgave af KPMG CEO Outlook, der blev gennemført med 1.325 CEO'er mellem 25. juli og 29. august 2024, giver en unik indsigt i CEO'ernes tankegang, strategier og planlægningstaktikker.

Alle respondenter har en årlig omsætning på over 500 mio. dollars, og en tredjedel af de adspurgte virksomheder har en årlig omsætning på over 10 mia. dollars. Undersøgelsen omfattede ledere fra 11 markeder (Australien, Canada, Kina, Frankrig, Tyskland, Indien, Italien, Japan, Spanien, Storbritannien og USA) og 11 vigtige industrisektorer (kapitalforvaltning, bilindustrien, bankvæsen, forbruger- og detailhandel, energi, infrastruktur, forsikring, biovidenskab, produktion, teknologi og telekommunikation).

BEMÆRK: Nogle tal summerer muligvis ikke til 100 procent på grund af afrunding.