Hvordan bliver den digitale fremtid for verdens stater?

	Kognitive teknologier muliggør naturlige og intuitive menneskelige interaktioner
	Offentlige tjenester er problemfrie og intuitive.
	Web 3.0 har åbnet døre for metaverset.

Forestil dig, at du en morgen på vej til arbejde passerer et lille hul i cykelstien. "Der er et hul her," mumler du ind i din telefons mikrofon. Dagen efter er hullet væk. Hvordan? Kognitiv og intuitiv reageren. Du fortalte din telefon, at du så et problem. Den brugte stemme-til-tekst-teknologi og analyser til at formode, at dette var et infrastrukturproblem. Den fangede din nøjagtige placering og sendte oplysningerne. Det blev oversat til en arbejdsordre, en vejbesætning (et menneske og en automatiseret maskine) og en løsning. Dette er vores verden i 2030.

En af de mest bemærkelsesværdige ændringer i kundeforhold i 2030 er måske, at meget af det nu sker i virtual reality. Web 3.0 og metaverset har skabt rum, hvor mange borgere nu interagerer med myndigheder og sundhedsprofessionelle såvel som private virksomheder og lokalsamfund. Oftere og oftere bliver virtuelle verdener den foretrukne kanal for både borgere og og regeringer.

	Web 3.0 og metaverset har tvunget verdens stater til at genoverveje deres rolle i en decentraliseret verden.
	Staternes driftsmodeller er blevet mere agile, samarbejdsvillige og modstandsdygtige.
	Skiftet til Web 3.0 skubber transformationen til nye domæner.

I 2030 har verdens stater erkendt, at deres rolle i en decentraliseret verden er forskellig fra fortiden. Deres driftsmodeller er blevet mere agile og åbne. Faktisk 'crowdsourcer' mange stater nu aktivt kodeudvikling fra citizen developers, hvilket skaber et robust netværk af kapaciteter, der driver diversitet og øger tilliden. På den måde har stater skabt en mere fleksibel, robust og lydhør platform, hvorpå de kan levere tjenester.

Samtidig med at skulle gentænke deres rolle i en decentraliseret verden, har stater også været nødt til at gentænke deres tilstedeværelse. I 2030 bliver der brugt billioner af dollars i metaverset, og det bruges af milliarder af brugere. Og de tal vokser eksponentielt. Borgere har opdaget, at Web 3.0 er mere sikkert, fleksibelt og smidigt – de forlader Web 2.0-platforme i hobetal. Staterne er derfor nødt til hurtigt at udvikle deres evner i metaverset for at kunne modtage data korrekt og handle i overensstemmelse med det.

	Forbrugerne har bevæget sig hurtigt for at adoptere de decentraliserede og selvstændige dataaspekter af Web 3.0.
	Tillid og datasikkerhed er blevet fuldstændig omdefineret, efterhånden som nye teknologier, så som kvantecomputere, bliver mere tilgængelige.
	Som reaktion, er stater blevet tvunget til at tilpasse sig.

For ikke så længe siden blev NFT'er betragtet som en nyhed. I midten af 2020'erne har folk imidlertid indset, at de kan bruge NFT'er til at opbevare og administrere deres egne personlige data. Der kan oprettes smarte kontrakter for at låse op for bestemte bits af data til bestemte brugere til meget specifikke formål. Data begynder at blive decentraliseret og suveræne.

Dette er til dels drevet af introduktionen af Web 3.0, som i sig selv er baseret på en meget decentraliseret data- og ledelsesarkitektur. Web 3.0-arkitekturer kan give folk de værktøjer, de skulle bruge for at tage ejerskab over deres data. Sikkerhedsbrud i de store cloud-datasøer rejser bekymring for, hvordan personlige data administreres. Og det samler en bevægelse af borgere og virksomheder, der er ivrige efter at tage deres data tilbage fra de centraliserede og uigennemsigtige datasøer, de har opholdt sig i før.

Overgangen fra Web 2.0 til Web 3.0 vil ikke kun være drevet af virksomheder eller stater – den vil også være drevet af borgernes efterspørgsel efter en anden måde at organisere data på.

	Low-code/no-code løsninger og automatiseringsværktøjer er almindelige for stater.
	Citizen developers transformerer deres liv og organisationer.
	Digitale indfødte og nye muligheder ændrer arbejdets karakter.

Når personer får tildelt en helt banal opgave i 2030, så vil de sandsynligvis bare automatisere det. Og det er nemt. Med low code/no-code platforme har næsten alle borgere de værktøjer og muligheder, de har brug for til at oprette eller tilpasse en app. Drag-and-drop brugerplatforme og præ-byggede komponenter har næsten elimineret line-by-line kodning. Citizen developers er over alt.

Low code/no-code har gjort det muligt for et bredere, ikke-teknisk publikum at bygge løsninger. Og det har hjulpet med at reducere den kompetencegap, der havde bremset den digitale transformations tempo. Det har givet medarbejderne mulighed for at skræddersy løsninger, så de opfylder deres faktiske behov og realiteter, og derved øget produktivitet og effektivitet. Det har gjort det muligt for organisationer, offentlige og private, at blive mere agile og kundecentrerede.

I den offentlige sektor har low code/no code givet medarbejderne mulighed for at designe, teste og fuldt ud levere skræddersyede apps på få dage. Mange statsansatte bruger deres færdigheder til at tilpasse virksomhedsløsninger, så de passer til deres unikke behov eller omstændigheder.

	Fremskridt inden for ESG måles nøjagtigt gennem Web 3.0 og Internet of Things (IoT) enheder.
	Digitale tvillinger og virtuelle verdener giver folk mulighed for at forstå virkningen af ​​beslutninger.
	Offentlige investeringer i nye teknologier og modeller har udløst bæredygtig vækst.

Web 3.0-arkitektur vil gøre det muligt at koble sensorer og IoT-enheder sammen på hidtil usete måder, hvilket giver borgere og beslutningstagere detaljerede data om deres handlinger og aktiviteter. Byplanlæggere bruger også digitale tvillinger og virtuelle verdener til at simulere alt fra udviklingen af nye transitsystemer til design af små individuelle komponenter. Som følge heraf er offentlige investeringer meget mere effektive og miljømæssigt bæredygtige.

I 2030 har store investeringer i ruminfrastruktur hjulpet med at måle og håndtere miljøændringer på jorden. Og en kombination af forskellige datakilder, vil have hjulpet os med at forstå de menneskelige påvirkninger og risici på en bedre måde.

Offentlige investeringer har været med til at skabe flere vækstindustrier og serviceområder, som er med til at bidrage til mere bæredygtig økonomisk vækst. Stater har været med til at fremme AI-økosystemer, og så har de investeret i offentlige løsninger til metaverset. I hvert tilfælde er der opstået nye industrier og innovation, der tjener den bredere befolkning, skaber nye job, tiltrækker talent fra udlandet og driver yderligere investeringer.