Det bliver mere kostbart end hidtil anslået at foretage de investeringer, som gør det muligt at håndtere fremtidens skiftende klima, og særligt udviklingslandene er hårdt ramt.

I 2050 vil klimaomkostninger udgøre mellem 280 og 500 milliarder US-dollars hvert år i udviklingslandene alene – hvilket er fire til fem gange mere end førhen antaget. Det udgør en særlig udfordring, fordi det rammer de nationer, der både er mest sårbare overfor de kommende klimaforandringer og ringest rustet til at håndtere dem.

Derimod er de industrialiserede lande som helhed bedre klædt på til at tage udfordringen op – og Danmark er et af de tre lande i verden, der står stærkest.

Det er blandt konklusionerne i den internationale rapport "KPMG 2019 Change Readiness Index", der kortlægger nationernes evne til at håndtere de udfordringer, fremtidens klimaændringer byder på. Herunder indgår, hvor godt landene er klædt på til at omstille energiforsyning og infrastruktur i en mere bæredygtig retning.

”Ud af 140 kortlagte nationer ligger Danmark på en rigtig flot samlet tredjeplads i KPMG's Change Readiness Index (CRI),” konstaterer Frances Iris Lu, Head of CSR & Sustainability Services, KPMG Denmark. Danmarks samlede score rækker til en placering foran Sverige – og kun lige efter Schweiz og Singapore.

Den flotte placering skyldes ikke blot, at økonomi, beliggenhed, forvaltning og infrastruktur giver Danmark bedre forudsætninger end de fleste af klodens lande for at imødegå det skiftende klima. Men også, at debat og nyheder om klima og bæredygtighed fylder meget i både dansk erhvervsliv og offentlighed.

”Topcheferne i de store danske virksomheder sætter i højere grad bæredygtighed i centrum for deres forretningsmodel – og er gode til at kommunikere det offentligt. Ligeledes er der i den danske offentlighed en stærk vilje og evne til at sætte en ambitiøs klimadagsorden igennem. På begge felter er Danmark oppe i den absolutte verdensklasse,” konstaterer Frances Iris Lu.

Selv om klima og miljø er top of mind hos både vælgere og virksomheder, så er det danske politiske lederskabs evne til at styrke omstillingsevnen knap så stærk. På listen over landenes Government Capability ender Danmark således ”kun” på en 7. plads. Men også her blæser nye vinde. Ved det netop overståede folketingsvalg sendte mange vælgere et tydeligt signal om, at klima og miljø skal prioriteres højt af de folkevalgte. Den nye regering og dets støttepartier har sat nogle meget ambitiøse mål for den grønne omstilling og sigter efter at indføre en klimalov med bindende mål, hvor blandt andet drivhusgasser skal reduceres med 70 pct. frem mod 2030. Ifølge regeringsgrundlaget vil det kræve virkemidler, vi endnu ikke kender for at nå målene.

"For at indfri de meget ambitiøse mål for den grønne omstilling i Danmark kræver det, at dansk erhvervsliv aktivt involverer sig i, at vi som land lykkes med at tackle klimaudfordringerne. Vi har et stærkt udgangspunkt for at gøre den grønne omstilling til en kommerciel fordel. Det kræver, at vi udbygger og sætter den danske knowhow inden for vedvarende energi, effektiv energitransmission og grøn teknologi i spil som en eksportvare i stor skala,” vurderer Frances Iris Lu og påpeger, at Danmark vil kunne bygge på en indsats, der allerede har vist stort potentiale. Således er dansk eksport af energiteknologi steget med mere end 160 pct. mellem 2000 og 2015.

Desuden kan en velfunderet kombination af offentlige og private investeringer gøre det muligt at rejse kapital til at udvikle og implementere bæredygtig teknologi i stor stil. Hvilket for øvrigt er en tankegang, som de store institutionelle investorer og pensionskasser også understøtter i betydelig grad.